FØDSELSBERETNING.

Lørdag d. 27. maj 2000 Fik vi besøg af et vennepar G og U.
Da de ankom havde G plukveer og i løbet af aftenen udviklede de sig til noget kraftigere veer.
Jeg var lidt misundelig, for jeg havde haft termin 12 dage tidligere og var meget utålmodig. Mænderne mente dog, at det ville hjælpe hvis G og jeg sad ved siden af hinanden under middagen, for så kunne hun smitte mig med veer!
Hendes veer var temmelig kraftige da de tog hjem ved 23 tiden og vi var selvfølgelig meget spændte på, hvordan det ville udvikle sig.
Jeg havde faktisk været så optaget af G´s tilstand, at jeg ikke havde lagt mærke til, at jeg var begyndt at få mens lignende smerter.

Kl. 02.15 vågnede jeg ved at mens smerterne var blevet kraftigere og jeg bemærkede at de kom med jævne mellemrum.
Jeg stod op og smurte selvbruner i ansigtet, for den skal sidde natten over, før man bliver brun!
Derefter lå jeg en time og tog tid, og det viste sig, at der var 15 min. imellem menssmerterne.
Jeg lagde mig til at sove igen, så jeg kunne være udhvilet, hvis det skulle udvikle sig senere.
Da jeg vågnede en time senere var der 7 min. imellem.

Steen vækkede mig ved 10 tiden, fordi han havde lavet morgenmad. Jeg havde lidt svært ved at sidde stille på stolen og havde ikke den største appetit. Der var stadig 7 min. imellem og det nev en lille smule og jeg var vildt spændt.
 
Ved 11 tiden gik jeg i bad, barberede mig og lakerede tånegle osv. Pakkede resten af tasken til fødegangen med noget tøj, som jeg heldigvis havde fået vasket dagen før.

Jeg forberedte en culottesteg, så den kunne blive mør til aften. Jeg havde læst så meget om førstegangsfødsler, at jeg regnede med at der sagtens kunne gå et døgn inden vi skulle afsted. Så kunne vi lige så godt spise noget god mad imens vi ventede.

Steen havde lidt arbejde han lige skulle have overstået på kontoret, så jeg ville ikke fortælle ham at jeg havde veer før han kom tilbage. Ellers ville han måske ikke tage afsted og så havde han i stedet været nødt til det efter fødslen.
Men det lod ikke til at han havde travlt, så efterhånden blev det lidt svært at skjule veerne.

Vi lagde os lidt ind på sengen og hvilede lidt. Mine veer var blevet lidt kraftigere, så jeg trak vejret lidt dybere. Så sagde Steen: " Nå, så fik G og U alligevel overhalet os indenom" og jeg svarede "jaaah lad os nu se" og undrede mig over, at han ikke spurgte hvad jeg mente med det.
Men så spurgte han "hvorfor trækker du egentlig vejret så mærkeligt?". Så jeg svarede at jeg efterhånden havde haft begyndende veer i 10 timer, og at de nu var blevet kraftigere. Forklarede ham også hvorfor jeg ikke havde fortalt ham noget. Han blev meget overrasket, og så kunne han ellers komme afsted på kontoret og få overstået det arbejde!
Vi aftalte at ringe og informere fødegangen når han kom tilbage.

Kl. 12 ringede U og fortalte at han og G havde været på fødegangen et par gange og at de regnede med hun ville føde ved midnatstid. Steen fortalte at jeg også havde fået veer, og det syntes han selvfølgelig var ret pudsigt at vi havde samtidig.

Kl. 13 gik slimproppen...ikke flere detaljer om det herfra!

Kl. 13.30 ringede jeg til min mor og sludrede lidt med hende og fortalte hende om veerne. Jeg kunne ikke snakke så længe, for veerne var taget til og bed noget mere, efter s.proppen var gået. Jeg lovede at ringe når vi tog afsted.

13.45 Ringede Sandra. Hun var meget frustreret over at de zoneterapibehandlinger, som hun havde givet mig
både fredag og lørdag (hhv 1 og 2 dage før) ikke havde virket. Hun sagde at det var første gang hun var ude for, at det ikke havde virket på en der var gået over tid (Klart når hun tvang mig til at gå op og ned at trapper i 45 min! Spørg om jeg var kvæstet!).
Men hun blev meget glad for at høre jeg havde veer.

Kl. 15 ville jeg hygge mig med noget frokost mens der kom "Venner", men det måtte jeg opgive. For det første var det meget ubehageligt at sidde ned, for det andet var jeg slet ikke sulten alligevel. Prøvede i stedet at lægge mig i forskellige stillinger for at slappe af, men det eneste der hjalp var at gå.
På det tidspunkt havde jeg ve i 1 minut, ro i 1 minut, svag ve i 1 minut og ro i 3 minutter. Måtte tage nogle dybe indåndinger mens jeg gik rundt om spisebordet.
Steen kom hjem ved 16 tiden og jeg ringede til fødegangen og sagde at jeg havde veer og at de efterhånden gjorde ret ondt.

Jordemoderen sagde at vi ikke behøvede at komme endnu, med mindre det ville gøre mig mere tryg. Men vi måtte selvfølgelig gerne komme, når jeg følte jeg ikke kunne holde det ud længere. Vi skulle bare lige huske at ringe først.
Så jeg gik et par kilometer mere, rundt om spisebordet.

Da klokken nærmede sig 18 var vi klar til at tage afsted. Jeg havde meget ondt og veerne kom med korte intervaller. Jeg tog et hurtigt brusebad og sagde til Steen, at hvis jeg begyndte at tude, skulle han bare lade som ingenting. Han skulle ikke begynde at ynke mig, for selvom det gjorde afsindigt ondt, havde jeg jo glædet mig til fødslen i så lang tid.
Han roste mig i stedet, så det gjorde det lidt nemmere at holde ud.

Vi ankom til fødegangen kl. 18.30. sygehjælperen kunnen godt se, at jeg ikke var i stand til at sige så meget, så hun bad mig om at lægge mig op på briksen med det samme.
Hun kørte en strimmel som viste at jeg havde gode veer med 1½ min. interval.

Jordemoderen kom ind, og det viste sig at være den sammen som jeg havde haft under mit allerførste JM besøg. Jeg havde været skide bange for hende, for hun virkede skrap, så jeg blev meget nervøs for, om hun ville sende mig hjem igen.
Så jeg blev lettet da hun sagde at jeg havde åbnet mig 6 cm og hun roste mig for, at jeg havde kunnet være hjemme så længe.
Hun var i det hele taget meget sød og opmuntrende, så jeg fik et helt andet indtryk af hende, end jeg havde fået under hendes konsultation.

Da jeg havde åbnet mig 7 cm kastede jeg op. Steen tog det meget pænt. Han holdt de bakker jeg knækkede mig i, føj! Havde sgu ikke gjort det samme i hans sted tror jeg.

Kl. 18.50 dykkede hjertelyden og så gik det stærkt. JM tilkaldte assistance og en børnelæge, en lægeelev og en jordemoder mere kom ind på stuen med det samme. Jeg fik iltmaske på mens hun fortalte at den lille lavede julenumre med dem og det skulle den altså ikke have lov til. Men hun ville forklare det nærmere bagefter.

Jeg blev ikke utryg over det, for hun var jo flink til at forklare oglyde som om de havde styr på det og jeg tænkte da også, at hvis det endte med kejsersnit ville det være helt fint. For jeg stolede på at de tog de rigtige beslutninger.
Men det kom da slet ikke på tale. De prikkede hul på fosterhinden, så fostervandet gik, og så blev hjertelyden normal igen. Det havde stået og trykket, så det havde været svært at høre hjertelyd og så var det meget grønt. Så de blev nødt til at sætte en elektrode på barnets hoved, tror det var for at holde øje med ilttilførslen.
Jeg blev nødt til at beholde strimlen på, så det var ikke nemt at skifte stilling.
Jeg skiftevis frøs og svedte og orkede ikke at svare dem når de spurgte om noget.

Kl. 20.20 da jeg var 10 cm åben, gik veerne i stå. Jeg jeg fik lige 10 minutters hvil, så fik jeg vedrop. Veerne kom ikke, så de måtte skrue op for droppet med jævne mellemrum. Men presseveerne udeblev.
Kl. 21.40 blev jeg hjulpet ud på gulvet. Så kunne jeg stå op og prøve at få lidt hjælp af tyngdekraften. Imens ville JM gå ud efter nogle akupunkturnåle, for at se om hun kunne fremprovokere presseveer vha akupunktur.
Jeg satte mig på hug og prøvede om jeg kunne presse lidt uden veer. Kunne mærke at hovedet kom længere og længere frem.
Steen syntes jeg var lidt for stille, så han kom om og kiggede hvad jeg lavede. Så udbrød han "HOV! Hovedet er næsten ude!" og så drønede han ud efter JM.

Jeg blev hjulpet op i sengen igen og blev meget lettet da JM kl. 21.57 sagde, at jeg bare skulle prøve at presse selvom veerne udeblev.
Kl. 22.03 kom Isabella til verden.
Pga. farven på fostervandet var de nødt til at klippe navlesnoren med det samme og tage hende over på bordet for at suge hende.
Efter et par minutter fik jeg hende endelig over til mig og så lå hun bare og kiggede. Så var jeg solgt!

Det var en utrolig god fødselsoplevelse og jeg var meget stolt bagefter.

Vægt: 3350 gr.
Længde: 52 cm.

Vores venner G og U blev forældre lige over midnat, så det var tæt løb :-)