3. fødsel, Olivia. - www.123hjemmeside.dk/lilleO

Her er jeg

Fødselsberetning

Søndag d. 25/9 2005 fik vi en masse på plads i vores nye hjem. Det var rigtig dejligt endelig at føle, at vi kunne bo her 🙂 Jeg gik glad og lettet i seng om aftenen og tænkte at NU er det altså sidste chance for at føde, hvis Isabella skal nå at se sin lillesøster, inden hun skal på koloni tirsdag d. 27/9. Jeg ville jo helst ikke risikere at føde imens hun var afsted (som om jeg selv havde en skid at skulle have sagt!🤩)

Jeg havde fået to terminer. Da jeg blev scannet i uge 9 satte de den til d. 26/9 og til misdannelsesscanningen satte de den til d. 24/9.

Nå, men samme nat (26/9) vågnede jeg kl 02.15 af en plukve, der gjorde lidt mere ondt end dem jeg ellers havde haft. Jeg lagde mig til at sove igen, men vågnede 7 min. efter pga endnu en.
Jeg tænkte, at nu skulle jeg nok ligge og tro jeg havde veer hele natten, og så går det i stå om morgenen, som jeg så tit har læst om med 3. gangsfødende!
Så jeg lagde mig stædigt til at sove igen. For jeg ville ihvertfald ikke lade mig narre!
Men 6 minutter efter kom der endnu en alm. plukve, så for en sikkerheds skyld begyndte jeg at rode i natbordsskuffen efter papir og kuglepen, så jeg lige kunne skrive tidspunkterne ned. Emil syntes det var åndssvagt jeg skulle larme sådan med den skuffe, men der var ingen grund til at vække ham yderligere, så jeg lod ham sove 🙂
5 min. efter kom der endnu en plukve og bagefter blundede jeg hen igen.
kl. 02.46 vågnede jeg ved en rigtig ond plukve, der virkelig fik mig til at tvivle på, om det kun var en plukve. Derefter havde jeg yderligere nogle alm. plukveer med 8 min imellem, indtil jeg mærkede det berømte smæld kl. 03.17.
Der løb ikke noget vand ud i sengen, så jeg blev i tvivl, om det var vandet der var gået. Jeg fik bakset mig ud af sengen på en, synes jeg selv, snedig måde, så jeg undgik vand i sengen, hvis det nu alligevel skulle vise sig at være vandet der var gået 🤨.
Da jeg kom ud og stå på gulvet rendte der lidt vand ud, og så var jeg ikke længere i tvivl om, at fødslen snart ville gå igang. Jeg er nemlig ikke typen der går og tisser i bukserne..

Jeg havde ingen bind, så jeg måtte vække Emil, som skulle lige til at give mig en skideballe over mit larmeri. Men da jeg sagde, at jeg mente vandet var gået SPRANG han ud af sengen.
Med det samme vandet gik, begyndte veerne at komme med kun 3 min. imellem.

Jeg fik smidt Emil i 7/11 efter bind, og imens skrev jeg med My, som alligevel lå og ammede 🙂 Vildt stort at hun var vågen og at hun svarede (det ligner nemlig ikke My midt om natten).
Emil kom selvfølgelig tilbage med trusseindlæg. Ikke specielt effektivt når vandet er gået

Jeg ringede til Steen og spurgte om han havde mulighed for at sove her hos os, så vi slap for at vække børnene. Det ville han heldigvis gerne. Så da Emil kom tilbage fra 7/11 sendte jeg ham over efter Steen.
Jeg ville smøre børnenes madpakker, så Steen slap for det om morgenen, men My svinede mig til over det på sms og sagde, at jeg skulle skynde mig at blive færdig. Jeg var heldigvis så rundt på gulvet, at jeg adlød hende 😉
Så jeg tog en Mikrolax 🤒 og gik i bad.

Mænderne kom tilbage mens jeg var i bad, så de tog en kop kaffe.
Jeg havde problemer med at komme ud af badet, for pludselig synes jeg bare hele tiden det gjorde ondt og jeg måtte trække vejret dybt.
Steen grinede lidt og sagde: ”Er du egentlig klar over at der kun er under et minut imellem dine veer?!”
Nej det var jeg ikke klar over! Der var jo ikke gået en time siden jeg stod op, og jeg skulle da også lige nå at fønne hår og lægge en let og naturlig sådan-ser-jeg-da-altid-ud-om-natten make up!
Men vi blev da enige om lige at ringe til hospitalet. Jeg følte mig ærlig talt ikke rigtig i stand til selv at tale i telefon, men det var åbenbart mere overskueligt end at spørge om hjælp.

Kl. 04.10 fik jeg en lettere irriteret JM i røret på hospitalet. Hun ville vide hvor lang tid der var mellem veerne (tja, jeg havde 4 i løbet af samtalen, som ikke tog meget mere end 4-5 min) så ville hun vide om jeg havde født før og om det var gået stærkt. Da jeg kunne bekræfte begge dele tøede hun op og sagde jeg skulle komme med det samme (surprise surprise 😀)
Jeg prustede afsted mod soveværelset, så jeg kunne komme i tøjet og få smidt de sidste ting i tasken. Det var en kamp uden lige med de korte intervaller😠

I mellemtiden hentede Emil bilen og stillede den lige foran opgangen, så jeg kunne slippe for en længere vandretur.

(Jeg har senere fået afvide af Emil, at han på det tidspunkt ikke anede at jeg havde veer. Jeg havde jo kun sagt at vandet var gået og ikke, at jeg også havde veer.
Jeg havde troet han kunne se på mig, at jeg havde veer, men så grundigt havde han i forvirringen ikke lige fået kigget, han havde jo heller ikke nået at være hjemme, fordi han havde travlt med at hente de andre ting og Steen.
Han troede at vi først skulle afsted ved 8-10 tiden om formiddagen. Det var først da Steen diskret sagde til ham, at det måske var en god idé at jeg fik hjælp til at komme i tøjet så vi kunne komme afsted, at de gik op for Emil at det var NU! Halvkomisk misforståelse! 😀😀😀)

Kl. 04.45 klatrer jeg ud af opgangen, uden den mindste antydning af vepauser og make up! Og som om det ikke var nok, så havde jeg altså også stadig vådt hår 😠
Jeg prøvede at sætte mig ind i bilen, men kunne simpelthen ikke. Så Emil, som havde sat sig ind, drønede ud af bilen igen med et vildt udtryk i øjnene. Han så ud som om han ville sparke mig ind i bilen 😀, så jeg måtte bede ham om at tage det roligt og give mig lidt tid til at bakse mig selv ind.

Imens kom der et par unge mænd forbi i deres party brandert og spurgte, om vi skulle have en hånd!
Ja! Det kunne da have været drøn hyggeligt at føde midt på gågaden, med to stive fødselshjælpere og Emil der serverede kaffe for tilskuerene 😲
Så Emil svarede, at vi nok skulle klare den selv 😉

Da jeg endelig kom ind i bilen kunne jeg mærke jeg var helt åben. Det var meget ubehageligt at skulle sidde i bilen i 20 minutter med ren ve-storm. Jeg kiggede langt efter Riget, da vi kørte forbi dér på vores vej til Gentofte! Emils morfar-kørsel var forsvundet som dug for solen, og jeg måtte i stedet klamre mig til håndtaget i loftet, under hans vilde hårnålesving 😲 Flere gange undervejs overvejede han at smide mig af i grøften så jeg kunne føde dér! 😲

Lige 5 min. inden vi ankom gik der en ordentlig skylle vand. Det var klamt, men det lettede lidt og det var heldigt at jeg sad på et tykt tæppe.

Vi ankom på Gentofte hospital kl. 05.05.
Vi ringede på døren flere gange, for det havde vi fået at vide man skal om natten, men det viste sig at døren var åben…jeg grinede ærlig talt lidt af det indvendigt, men havde for mange smerter til at grine rigtigt!

Emil havde fået to opgaver af mig på forhånd. Den ene var at skaffe mig noget at drikke, når vi ankom og den anden var at sørge for at badekarret blev fyldt, så jeg kunne føde i vand 🤨.
Man må sige han levede op til de opgaver til fulde.
Han glemte at introducere os, så det første han sagde, da den søde JM tog imod os var: "Jeg tror I skal tænde for vandet i badekarret, hun vil godt føde i vand!"
"Øh ja", svarede JM "Men hvem er I??" 😀
Han var så lettet over nu at kunne overlade ansvaret til en uddannet, at han simpelthen syntes hun lignede en frelsende engel der kom svævende imod os.

Jeg blev hjulpet op på briksen i ankomsten (som var den tidligere fødeklinik, dejligt), JM vurderede det var bedst vi blev dér. Hun undersøgte mig inden jeg kunne komme i badekar. Men hun udbrød med det samme: "Jamen Suzan, du føder jo nu!!" "Ja", tænkte jeg, "det havde jeg da ligesom en fornemmelse af, for en halv time siden!" 🤔
Så der blev slukket for vandet i karret, for der var kun 2 cm vand i, ikke helt nok til at føde i. ØV, jeg var ellers sikker på jeg lige kunne have været der, okay, måske ville babyen få en lille bule i panden, og det ville måske have været lidt koldt..men jeg var klar på at give det en chance 😀

Emil stod i hovedenden af briksen, som vi havde aftalt (det var jeg meget taknemmelig over, at han huskede. Jeg fik vist takket ham lige lovlig mange gange imens 🤨) Han tog billeder, efter han havde styrtet rundt for at skaffe noget vand til mig.
Jeg havde svært ved at presse, for hun lå lidt skævt og jeg havde ingen presseveer (det har jeg heller ikke haft de andre gange, snyd).
Men kl. 05.20 var vores lille skønne prinsesse ude 😘
En lille stjernekigger, av av! Men jeg gik ikke i stykker... og det er så her jeg lige bliver nødt til at indskyde "Thank God for elastisk hud!" (bare lige så nogen ikke får billeder på nethinden af noget på størrelse med en gennemsnitlig 7/11!! 🤨😀)

Hun var godt trykket i den ene side af panden og så var hun noget slap, så de måtte prikke og nive hende nogle gange før hun begyndte at græde.
Men ud over det var hun bare helt perfekt. 3500 gram og 50 cm. Hovedet var allerede fint igen efter et par timer. Så hun slipper for at gå med kyse til hun er 50!

Og SÅ gik det endelig op for Emil, at Jordemoderen var en alm. dame..uden antydningen af vinger..?!! 🤩 Godt Emil..mere kaffe??😀

Det var simpelthen perfekt timing med fødslen, for Steen nåede at komme forbi med Isabella og Lucas for at se hende samme dag, inden Isabella skulle på koloni dagen efter 🙂 Stort!
Det var så rørende at se deres forventningsfulde ansigter, da de trådte ind ad døren. Det glemmer jeg aldrig. 😘

Emil og jeg var indlagt to døgn på barselsgangen, hvor vi havde enestue. Det var helt fantastisk. Olivia havde rigtig mange gæster, det var dejligt at så mange havde tid til at komme.

Vi havde besøg af farmor Jytte. Steen med Isabella og Lucas. Mormor med Mia og onkel Peter, de kom igen senere med morfar. Simon og Betina med børnene Mathias og Mikkel. Jane og Andres med børnene Tobias, Anna og lille Oskar. My med lille Liva. Kasper og Louise. Kasper T. Karina med Olga Rose. Anita med Frida og Alma. Betina med Sandra.

Kl 04.35. Smider de sidste ting i tasken.