 |
|
|
 |
|
Så oprandt den store dag (skal man være glad og spændt, eller skide i bukserne af skræk??)
Vi måtte virkelig tidligt op (som i kl. 5!), for at kunne være i Kastrup lufthavn kl. 07.00.
Børnene var meget spændte og fnisende da vi satte os i vores forbestilte minibus taxa med vores 3 store kufferter, 2x størst mulig håndbagage, en klapvogn og Isabella og Lucas med hver deres rygsæk. Nå ja, Olivia var da også med. Hun nød bare at have sine nye kondisko på, i stedet for vinterstøvler.
Vi stod læænge i kø ved chek-in og da vi endelig var igennem, stod vi lige så længe i kø da vi skulle chekke håndbagage ind. Det må jeg indrømme var lidt af et projekt. Altså: af med alle jakker, tømme lommer, af med bælter og sko og tømme håndbagage for de små 1 liters poser med medicin, make up og vællingbrikker til Olivias sutteflaske til flyveturen.
Det lykkedes uden alt for meget sved på panden og tolderne roste os lige på vejen for vores overblik (hvad det så end er??).
Derefter havde vi lige omkring 40 min. til toiletbesøg, bleskift, påmontering af Lucas ble (orkede ikke at have 7 par skiftebukser med i håndbagagen...eller havde faktisk ikke plads), næsespraying af forkølede næser og til indkøb af livsnødvendigt slik og sodavand til på vejen. Hvem ved hvornår vi ville se ægte slik igen!
Vi nåede lige nøjagtig det hele inden boarding. Kun fordi mor her havde været forudseende nok til at købe make up og parfume i Matas inden rejsen, da jeg godt vidste det nok ville knibe med at nå i parfumeri i Kastrup, selvom jeg ville have givet min højre arm for det. Jeg ved det, jeg er klog og forudseende og pisse selvopofrende (og gu er jeg da ej).
Vel placeret i det lille fly mod Paris, besluttede jeg at det var for besværligt at begynde at hive håndbagage frem for at finde legetøj, for de sølle to timer. Derfor bestak jeg børnene med slik. Det fungerede rigtig godt. Nu var det jo efterhånden også 4 timer siden de havde fået morgenmad og der var ikke anden servering på flyet end tørkager (og det med tør, mener de virkelig bogstaveligt) og drikkevarer.
Jeg var spændt på, hvordan børnene ville tage deres første flyvetur, også fordi halvdelen af os var temmelig forkølede. Men de skreg af grin, som var de i Tivoli, da flyet lettede. Det var meget smittende 🙂
De to timer var hurtigt overstået (ja de tog vel omkring to timer, men det føltes ikke som lang tid, heller ikke for børnene). Men landingen gjorde lidt nas i ørerne på både Isabella og mig.
Derefter havde vi halvanden time i Paris lufthavn til at finde næste gate og gemmengå samme halvstressende procedure med håndbagage chek-in. Og det var ikke et minut for meget! Vi stod i forskellige køer (muh) lige til sidste minut. Børnene blev forståeligt nok lidt trætte af det. Så vi gav dem lov til at løbe lidt rundt og lege mens vi stod i kø, så de kunne brænde lidt krudt af, inden de skulle sidde stille i flyet mod Havana de næste 10 timer.
Klokken 14 sad vi bænkede i næste fly. Olivia var efterhånden godt træt, så hun gik omkuld i mine arme inden vi gik i luften. Det var heller ikke lige så sjovt at lette i det store fly, for man kunne knap nok mærke det.
Kort efter take-off kom en stewadesse og spurgte hvad Olivia vejede og jeg svarede 10 kg (host host) og prøvede at ligne en der selv troede på det. Så vi fik monteret en babylift på væggen foran os og jeg kunne lægge Olivia op i den, hvor hun lige nappede 3 timer på øjet. G-U-D-S-K-E-L-O-V!
Det betød jo at vi andre lige kunne få "installeret" os ordenligt. Vi sad to og to. Lucas og jeg forrest med Olivia på væggen og Emil og Isabella bag ved os.
Det var også rart at vi nåede at få serveret mad, mens Olivia sov. Vi har hundesultne, eftersom vi ikke havde haft tid til at få rigtig mad siden morgenmaden kl. 6.
Lucas kiggede målløs på sin farverige madbakke. Der var kylling og alle mulige andre udefinérbare ting, som var pakket farverigt ind. Der var også to chokoladebarer, sodavand, kulørt sugerør med papirfrugt på og farvet bestik. Han stirrede bare ned på den bakke og sagde lige så stille: "Måske er det min fødselsdag?" 😀
Da maden var ryddet af vejen fik de lov at gå ombord i deres rygsække, hvori vi havde lagt et par overraskelser. Lucas fik et nyt spil til sit elskede Gameboy og Isabella fik en Tamagotchi, som hun havde ønsket sig længe. Det blev de meget begejstrede for. Der udover havde vi tusher, malebøger, bøger, discmen, masser musik og historie-cd´er med, og så nogle småting de selv havde pakket ned. Så der var masser at lave, også for Emil og mig, med at hjælpe til med alle tingene. Men det var stadig en laaang tur, ingen tvivl om det!
Olivia fik også en del tid til at gå med at lege med noget af det legetøj de fik af stewardesserne, kaste ting i hovedet på mig, klatre fra liften og over på mig og tilbage igen og råbe TEGNE, TEGNE, hver gang hun fik øje på en tush eller et stykke papir.
De sidste 3 timer af turen begyndte de at blive trætte og Isabella spurgte mere end 1 gang hvornår vi var fremme.
Omkring kl. 22.30 faldt de alle tre i søvn og sov de sidste 1½ til 2 timer af turen.
Landingen gav ingen øreproblemer og børnene sov tungt, da vi skulle ud af flyet. Der var klokken jo også over 24, så de var ikke til at få liv i...virkelig ikke.
Det endte med at vi fulgtes med stewardesserne ud, så de kunne hjælpe os med håndbagagen mens vi halvt slæbte 3 halvsovende børn ud (vi havde jo ikke fået lov at tage klapvognen med i flyet).
Så vores VIP afhentning var blevet overbevist om, at vi ikke var med flyet, så de var gået igen, rigtig uheldigt.
Klokken var kun omkring 18.30 på Cuba da vi ankom (der er 6 timers tidsforskel), så det var jo lyst og solen skinnede...kunne vi se gennem ankomsthallens vinduer. For da vi endelig nåede ud af lufthavnen var det også blevet aften på Cuba!
Vi stod i en hurtigkø i paskontrollen, beregnet til børnefamilier og handicappede. Det tog lidt over en time og Lucas nåede at falde i søvn mange gange på gulvet mens vi ventede. Da vi endelig blev kaldt frem, måtte Emil og Olivia ikke følges med Isabella, Lucas og mig. Vildt underligt. Vi skulle stå én ad gangen og kigge pasdamen i øjnene mens hun holdt vores pas op ved siden af vores ansigt og sammenlignede med billedet. En process på ca. et kvarter.
Så blev vi lukket ud på den anden side til scanning af håndbagage og krop, mens Emil og Olivia skulle pasgodkendes. Tanken om, hvad der ville ske, hvis de ikke kom igennem, nåede da at strejfe mig. Men de kom selvfølgelig igennem efter den obligatoriske ventetid.
Så der var næsten gået to timer inden vi kunne gå ud efter vores bagage. Ingen bagagevogne! Så jeg måtte ud og spørge en vagt om jeg måtte gå udenfor for at hente en vogn. Det måtte jeg lige vente lidt med, jeg skulle bare blive stående til han gav tegn. Fint. Jeg ventede ca. 20 min. før han vinkede mig frem. Men hans kvindelige kollega sagde nej. Så sagde han ja og hun sagde nej igen. Overvejede kort om de ikke talte samme sprog, men langt om længe fik jeg lov at hente den skide vogn!
Fik et glimt af Steen derude i ankomsten og fik råbt at vi var på vej.
Vi var bare nødt til at have den vogn, eftersom vi umuligt selv kunne bære 3 store kufferter plus håndbagage og børn. Men det blev da heller ikke nødvendigt, for en af kufferterne var slet ikke nået frem, så vi måtte hele vejen tilbage til Lost and Found lugen, for at melde kufferten savnet.
Der var åbenbart andre der også manglede deres bagage, for der stod en del trætte mennesker og smågræd i køen.
Endelig, efter endnu en times kø og anmeldelse slap vi udmattede ud, hvor Steen og hans cubanske kæreste Weena ventede på os. Vi fik alle hilst på hinanden, det var jo første gang vi mødte Steens kæreste og gensynsglæden mellem Isabella, Lucas og Steen var stor og børnene livede op et kort øjeblik.
Vi fik hyret en ekstra udlejningsbil hos REX, hvor Steen arbejder som chef mens han er på Cuba. Så kørte vi ellers hjem til Steen, hvor han og Weena lavede mad til os, inden vi kom i seng efter at have været vågen i 26 timer! GODNAT!
Steens hus, hvor vi skulle bo.
Steens hus, hvor vi skulle bo.
Hård nat. Olivia har skreget det meste af natten. Tror hun har svedt. Her er meget lummert. Men det er lidt pinligt når Steen og Weena skal op kl. 7 og på arbejde.
Lucas fik 20 mygstik i ansigtet inden for den første time mens han sov. Men han lader ikke til at være generet af dem.
Steen havde ikke internet på arbejdet i dag, så han tog hjem. Så vi har kørt lidt rundt i byen og han har vist os vejen til forskellige steder, som vi kunne få gavn af at kende. Supermarkeder, banken, hvor vi fik vekslet til convertible pesos (kun for turister) og et lokalt grøntmarked, hvor der kun kommer cubanere og hvor man derfor bedst kan handle med cubanske pesos.
Så for næsten ingen penge fik vi en masse frugt og grønt, som en mand fulgte os rundt og bar for os, mod en beskeden sum drikkepenge selvfølgelig.
Vi var også inde et sted og købe badebassin til børnene, som de kan have i Steens have.
Børnene fik smagt deres første kokosnøddedrink undervejs.
Vi blev også introduceret i, at det bliver forventet at man betaler lidt, hver gang man har parkeret foran et indkøbssted.
Om aftenen spiste vi med Steen og Weena og vi sad længe og snakkede. Det var interessant at høre, hvad Weena kunne fortælle om Cuba.
På det lokale grøntmarked, som i øvrigt var tissesvært at finde.
På det lokale grøntmarked, som i øvrigt var tissesvært at finde.
Puha, Olivia vågner tidligt og begynder at lege. Her er ret lydt og det duer jo ikke at hun vækker de andre, når de skal arbejde. Det værste er, at hun bare skriger højt, hvis hun ikke får lov. så vi er nok snart ude i noget bestikkelse med en flaske.
I dag har Isabella og Lucas været med Steen på arbejde i nogle timer.
Imens kørte Emil, Olivia og jeg lidt rundt for at se, om vi kunne finde de steder vi var i går. Det er heldigvis rimelig nemt at finde rundt omkring Havana, fordi gaderne er nummererede, ligesom fx. på Manhattan.
Vi fik købt lidt af de ting vi manglede fra den forsvundne kuffert. Bl.a vådservietter (som er sindssygt parfumerede på Cuba!)
Alle mine hårprodukter lå i den forsvundne kuffert og der lå også indkøb for 1000 kr. fra både Matas og på apoteket i den. Havde jo købt piller mod mavepine til os alle, for en sikkerheds skyld. Og her har de ikke noget specielt til gravide.
Børnene fik indviet deres nye badebassin i dag, stor jubel.
Om aftenen spiste vi på en hyggelig taverna i nærheden af hjemmet, La Vicaria. Der var ikke særlig dyrt, fordi det er et sted der uddanner tjenere. Maden var udemærket, men simpel, som de fleste andre steder. Den dyreste ret kostede næsten 40 kr. og bestod af 3 forskellige slags kød, bananchips og en hel skive tomat og agurk (de strør ikke ligefrem om sig med salat derovre, har vi vundet ud af).
Jeg fik en bøf af oksekød (18 kr.), som ellers er meget svært at opdrive, fordi man får samme fængselsstraf for at slå en ko ihjel, som for at dræbe et menneske! 😮 Så når nogen får lyst til at spise en ko, må de trække den hen til togskinnerne indtil UPS..der kom et tog..det var jo ikke til at vide 🤨
Den billigste ret kostede ca. 10 kr. Og bestod af hjemmelavet pizza. Det er de ikke så gode til at lave. Børnene var meget trætte og både Lucas og Olivia faldt i søvn inden vi fik mad.
Lucas drikker kokosmælk
Lucas drikker kokosmælk
I dag havde både Steen og Weena fri, så vi tog hen på en dejlig strand en halv times kørsel udenfor Havana. Det var åbenbart uofficiel festdag, hvor man fejrer sommerens første dag, så ALLE unge cubanere var på vej derud, på tommelfingeren.
Deres offentlige transportmidler er stort set ikke-eksisterende, så den mest normale måde at komme rundt på er ved at tomle. Faktisk har de en regel om, at ansatte ved staten SKAL samle tomlere op.
Selvom det blæste var det rigtig dejlig varmt og skønt vand. Vi fandt et lille indhak i stranden, hvor der ikke var bølger og vandet var helt klart tyrkis.
En mand hentede liggestole, mad og drikkevarer til os og Olivia nappede lige en 3 timers lur.
Da hun vågnede var hun klar til at bade og så fik hun lidt spaghetti bagefter.
Der var ingen turister på stranden, for Cubanere må ikke komme samme steder som turisterne, og eftersom det var Weena der viste os rundt, fik vi set de lokale steder frem for de turistede. Det synes vi alle var federe.
Blæsten tog dog lige røven på os, for da vi kom hjem efter 5 timer var alle ret skoldede, især Lucas. Men børnenes solcreme lå jo også i den mistede kuffert, så vi havde kun voksen solcreme at smøre dem ind i. Så nu er det bare på med hatten fremover.
Lige inden vi nåede hjem, kastede Olivia op i bilen, lækkert. Heldigvis virkede hun ikke syg eller ked af det, og det blev ved den ene gang.
Mmm spaghetti med sand i...knaser dejligt.
Mmm spaghetti med sand i...knaser dejligt.
I dag var vi inviteret til frokost hos Weenas forældre. Spændende at se et ægte cubansk hjem og interessant at se, hvilke forskelle der er mellem os og dem.
Den første forskel mærkede vi, da vi spurgte Weena hvad tid vi skulle være der. Vi skulle bare komme når vi kunne. Vil det sige at vi i princippet kan komme og spise frokost kl. 18? Svaret var selvfølgelig ja, hvis det er dér vi bedst kan komme 🙂 Meget tolerante mennesker. Sikkert pga problematikken med transport, som de fleste er vant til.
Vi tog afsted ved (dansk) frokosttid og fik en hjertelig velkomst. Det var dog ikke et gennemsnitligt cubansk hjem, da Weenas forældre hører til den velhavende ende, efter cubansk standard. Faren er læge og moderen psykolog. Men spændende at se deres hjem alligevel 🙂
Faren havde lavet en hjemmebar, hvor der blev dækket op til forret til os gæster. Så fik vi ellers kiks med laks og rejer, oliven og bananer og manga fra haven, imens de lavede frokosten klar! Så vi var rimelig proppede, da vi blev kaldt ind i spisestuen til ris med bønner, sværdfisk, svinekød og tomatsalat. For ikke at tale om alle de flødeskumskager, som de er havde købt ind til dessert!
De var utrolig søde og gik op i deres nye pap-bedsteforældre-roller med liv og sjæl. Isabella og Lucas fik deres eget børnebord, hvor de simpelthen blev madet, og de fandt sig i det! Ja måske nød de det ligefrem..?
Olivia var godt tilfreds med flødeskumskagerne.
Vi havde taget badebassinet med, så det meste af tiden sprang børnene rundt i vandet, sammen med naboens vilde 5 årige dreng, Fabio. Lucas syntes det var for vildt, men Olivia syntes det var skide skægt. Hun nåede selvfølgelig at springe i med tøj på, endnu engang!
På besøg hos nye papbedster.
På besøg hos nye papbedster.
I dag tog Emil og jeg børnene med ind til Havana centrum.
Der er nogle hyggelige små skæve gader, med flot gammel, men slidt, arkitektur.
Folk var i chok over vi ventede 4. barn. Enten stod de med åben mund og talte børnene eller også stoppede de os og spurgte, om det var vores børn og andre igen spurgte grinende, om vi ikke havde noget tv derhjemme 😀 De færreste cubanere har råd til at få mere end 1 barn.
Vi var inde i en musikbutik, hvor jeg bad ekspedienten om det hotteste nye cubanske dansemusik. Så satte hun en cd på, og flere i butikken begyndte at synge med og danse, inklusiv ekspedienten selv. Hun kunne næsten ikke få sig selv til at slukke, da jeg sagde jeg gerne ville købe cd´en 😀
Vi endte i Chinatown for at spise frokost. Der blev spillet høj musik og en stiv mand tog en swingom med sig selv.
På tilbagevejen stoppede vi ved et café lignende sted, så børnene kunne tisse af. Da jeg selv gik derop var toiletdamen meget venlig. Da hun så jeg var gravid bad hun mig sætte mig på hendes stol indtil der blev ledigt. Normalt betaler man for at få en lille lap toiletpapir med, så derfor ville hun vide, hvor meget papir jeg skulle bruge, så hun råbte "PEE PEE? CA CA??" 😲 Det var sgu lige en tand for privat for mig, så jeg viste hende min egen rulle papir i tasken (sådan en skal man for guds skyld bare have med OVERALT!) og så bar hun mig næsten op ad de to trin ind til toilettet! Så kunne man ellers sidde der med halv åben stalddør, som egentlig ikke rigtig gjorde nogen forskel, for de kunne ikke rigtig lukkes og dækkede ikke engang op til mit ansigt 🤩 Så det var sådan set meget rart hun ikke lige lukkede nogle ind, mens jeg var der 😀
Vi spiste ude med Steen om aftenen på Palenque, som lå et par gader fra vores hjem. Der hentede vi også noglegange grillet svinekød, hvis vi spiste hjemme. Det var heller ikke specielt dyrt. Mener vi gav 35 kr for 3-4 portioner kød. Det smagte ret godt, på trods af, at jeg ikke er den helt store fan af svinekød.
Emil og jeg fik vores første Mojito 🙂
Er der nogle der gider at fortælle hanerne her på Cuba, at det er meningen de kun skal gale ved solopgang! Det ved ALLE haner sgu da?!
I dag har vi været inde i Havana med Weena. Vi var på markedet og købte en taske til Isabella og lidt forskelligt primitivt legetøj. Det var super varmt, så børnene var ikke engang specielt interesserede i at købe noget. Lucas købte dog en slags udstoppet skorpion som var ret sej.
Vi skulle egentlig derind for at købe et fuglebur. Vi kom hjem med et fuglebur, indeholdende to små papegøjer og et hamsterbur med to hamsterunger, muligvis af hver deres køn! Steens ansigtsudtryk var guld værd, da han kom hjem og så, at han havde fået en slags rotter. Han er bare slet ikke til sådan noget kryb. Man kan jo heller ikke opdrive ordenligt foder og tilbehør til sådanne dyr, så Weena fodrede dem med bl.a æg og skinke! Altså ja, SKINKE? Jeg har fandme aldrig set en papegøje flyve rundt efter en gris for at æde den...! 😲 Hvor gik det lige galt i den fødekæde??
Tog på restaurant La Vicaria, hvor vi indtog en frokost eller tre. Man kunne næsten se tjenerne lave sten, saks, papir om, hvem der skulle ekspedere de ikke-spansktalende 😀
Børnene havde plads til at lege og Olivia stak konstant af!
Børnene er blevet mere modige med sproget. Nu hilser de på spansk, og siger også tak på spansk, når de får serveret noget 🙂
På jagt efter udbryderkongen Olivia
På jagt efter udbryderkongen Olivia
Vi lånte et adgangskort til Havana club, som ligger 5 min. i bil fra Steens hjem.
Det er en club med pools, strand og restaurant. Der var ret dejligt og fedt at have et sted at bade så tæt på.
På stranden måtte man dog ikke bade indtil 3 meter fra molen, for der boede en stenfisk, som jo har en ret giftig pig, som man kan få op i foden. Godt man ikke har været den der opdagede dens territorie!
Isabella fandt en konkylie og der var i det hele taget nogle fine muslinger, som vi fik samlet i de dage vi har været der. De ligger til pynt nu i vores lysestageglas 🙂
Børnepool området.
Børnepool området.
Gjorde lige et stop på hjemvejen ved en af de små grøntboder, som folk har stillet op rundt omkring.
Det var rørende billigt sådanne steder, sammenlignet med supermarkederne, hvor man ikke engang altid kan få frugt/grøntsager.
I boden fik vi over 5 kg. frugt og grønt for ca. 10 kr.
Imens vi blev ekspederet gik der en dame forbi. Ikke helt ung og bestemt heller ikke helt slank, men alligevel mast ned i de strammeste hotpants og vrikkende forbi på høje hæle. Et ikke usædvanligt syn, da kvinderne på Cuba er forfængelige på en helt anden måde end danske kvinder.
Vi er meget mere selvkritiske i Danmark og kunne ikke drømme om at vise appelsinhud og føre os frem i den mundering. Men mænderne kiggede langt efter hende, de er ligeglade med om kvinder har lidt for meget på sidebenene, der skal helst være noget at tage fat i. Det synes jeg sgu et eller andet sted er ret fedt. Altså skide være med, hvad man vejer osv, når bare man forstår at sælge varen 😉
På Cuba går en kvinde bare heller ikke uden for døren uden 3-4 halskæder på. Jo flere jo bedre 🙂
Mange af kvinderne har også en del kropsbehåring, hvilket mange mænd kun finder ophidsende...det har jeg så tilgengæld en del sværere ved at sætte mig ind i 🤒
Dette er ikke omtalte dame ;-)
Dette er ikke omtalte dame ;-)
I nat havde Olivia mareridt. Hun græd og råbte BAD, BAD! Hun må have drømt at hun blev nægtet at springe i vandet 😀
Vi har haft hjemmedag pga regn! (hvor klager man?)
Så vi blev hjemme og spiste nutellamadder og så virkelig dårligt cubansk tv.
Lucas nåede da også lige at vælte ind i tv´et, så det væltede ned over hans ben! Han kom heldigvis ikke noget til og det var også ret heldigt at der ikke skete noget med fjernsynet. Det lød simpelthen som om skidtet smadrede!
Mor og Bella klar til at tage ud.
Mor og Bella klar til at tage ud.
Steen og Weena havde fri i weekenden, så vi besluttede os for at tage til feriebyen Varadero. Det er en køretur på et par timer, så vi ville finde et hotel at overnatte på.
Vi kørte ind forbi REX kontoret i Varadero, for at høre om de kendte nogle private steder, hvor Weena kunne overnatte i nærheden af det hotel vi andre skulle bo på. Hun måtte nemlig ikke komme ind på hotellet, igen fordi hun er cubaner! Man skal vise pas for at overnatte på hotel og de færreste cubanere har pas. Men hun måtte ikke engang opholde sig derinde i 10 min eller som vores gæst. Virkelig diskriminerende!
Så hun og Steen fik lov at overnatte på den anden side af vejen, vistnok i sikkerhedsvagtens hjem.
Ved Rex var der en virkelig lav kokospalme og børnene ville gerne prøve at plukke en og drikke mælken. Så en af mænderne fra kontoret hentede en machete og hakkede skallen af, så børnene kunne smage. Den var proppet til randen med kokosmælk, men ingen af børnene var specielt begejstrede for smagen. Jeg kunne nu ellers godt li selve kokosen, den er jo meget saftigere end i dem man køber herhjemme.
Vi spiste frokost på et lille sted, hvor REX medarbejderne plejer at spise. Det så virkelig ikke ud af noget, men det var nogle kæmpe portioner med ris, fisk og lidt salat og risene smagte fantastisk! Fik aldrig ris der var lige så lækre igen på den tur. hver portion kostede 10 kr. My, der må vi spise en dag 😉😀
Dagens chok: Weena siger at Ricky Martin er homo! 😮 Skal lige have et par dage til at komme mig. My, nu ved jeg hvordan du havde det med George!
Vi fandt et lille Tivoli hvor børnene fik prøvet lidt og Lucas fik banket kraniet grundigt ned i rattet på en radiobil, til farens store morskab. Derefter red børnene, Weena og jeg en tur og vi rundede af med en aftentur på stranden, hvor børnene slet ikke kunne styre sig og sprang i bølgerne, selvom solen var ved at gå ned.
Isabella var helt høj over at vi skulle sove på hotel...der var rigtige vinduer i (=ingen myg) og der kom vand ud af bruseren, nok til at skylle shampooen ud af håret 😀 Det var ægte luksus 😀
Dejligt at være flere voksne om tjansen, hø hø
Dejligt at være flere voksne om tjansen, hø hø
Steen og Weena blev vækket kl. 8, fordi der var inspektion af husene. Det er vist ikke helt tilladt for husejerne at have logerende på den måde, så de måtte ud i en fart. Så de to nåede en lang morgenmad inden vi kom ned en time efter 😀
I dag kørte vi ned til et hotel der hedder Meliá Las Americas (tror jeg nok). Et stort dyrt hotel, hvor der ikke må være børn. Men vi kørte ind, under dække af, at vi skulle ind på REX kontoret. Så gik vi ellers ned på den mest fantastiske strand, som ligger i en lille bugt.
Der var simpelthen ubeskrivelig dejligt, med hvidt sand og det klareste vand og der var ikke engang særlig mange mennesker.
Steen og Weena kørte om eftermiddagen, for de skulle på arbejde dagen efter. Men vi besluttede at blive en dag ekstra med børnene.
Da vi skulle op og hente bilen bagefter, var vi nær ikke blevet lukket ind af sikkerhedsvagten pga børnene. Da vi sagde at vi skulle hente en REX bil sagde han, at REX var lukket kl. 17 og at det kunne vi derfor ikke. Cubanere er ikke altid verdensmestre i engelsk, så det krævede lige nogle forklaringer, før han forstod, at vi allerede HAVDE en Rex bil og bare skulle hente den fra parkeringspladsen! Puha.
Meliá
Meliá
Sidste dag i Varadero. Vi tog på den samme strand igen..denne gang satte Emil os af, inden hotellet. Stadig ikke problemfrit, men det lykkedes 😀
Der var ekstremt mange ret store fisk i vandet, som svømmede forbi mellem benene på os, så det var paradis for pelikanerne, som fløj lige hen over hovederne på os og dykkede ned få meter fra os, for at sluge fiskene.
Det er et fascinerende syn, da en pelikan har et noget større vingefang end man lige regner med, når de kommer tæt på.
LUCAS LÆRTE AT SVØMME I DAG. STOR DAG 😎 Han bliver mere og mere glad for at bade. Han har ellers altid været lidt forsigtig hvad det angår.
Den stolte nye svømmer.
Den stolte nye svømmer.
Så var det tid til at tage tilbage til Havana og vi fik lige tanket børnene godt op, inden køreturen hjem. Olivia spiste for første gang en kæmpe portion mad, så hun støvsugede lige både min og Isabellas tallerken for ris og fisk! Men dejligt hun er ved at vænne sig til varmen/maden.
Da vi kom hjem havde Steens rengøringsdame vasket og strøget al vores tøj, så det lå i fine bunker! Tror ikke der er noget der kan gøre en mor mere lykkelig? Må man tage hende med hjem???
I dag var vi lige en tur forbi Steens arbejde for at hilse på, inden vi kørte videre til Havana club. En hund har fået hvalpe, så det var et stort hit for børnene at lege med dem. Må jeg lige i samme forbindelse indskyde, at jeg mere end én gang på ferien, var en lille smule lykkelig for at have apotekets hånd-desinfektionsgel i tasken! 😉
Olivia tror at alle dyr siger MIAV! 
Olivia tror at alle dyr siger MIAV!
Isabella og Lucas skulle lige afprøve deres svømmefærdigheder i den dybe pool på Havana club.
Steen kom og spiste frokost med os og imens kom der et kæmpe tropisk regnskyl med storm og det hele. Det stod på i halvanden times tid og så kunne vi ellers gå ud og bade igen, mystifystisk.
Hundesvømning
Hundesvømning
Det regnede meget i dag, men det har stadig været 30 grader, så det er enormt fugtigt og der er overdrevet mange myg! Olivia har 35 mygstik, men hun er heldigvis ikke voldsomt generet af det. Jeg smører hende lidt om natten med noget kløestillende, som jeg heldigvis havde i min make up taske og ikke i den forsvundne kuffert. Den har vi haft rigtig meget gavn af, især om natten, hvor vi kan slå over 25 myg ihjel, før vi kan lægge os til at sove.
Vi har brugt dagen på at køre i lufthavnen for at identificere kufferter, fordi Air france flere gange har sagt at vores kuffert står i lufthavnen og så dagen efter har de sagt noget andet. Den har muligvis mistet sin bagagetag. Så derfor valgte vi at bruge regnvejrsdagen på det. Normalt vil vi ikke bruge en dag i vores ferie på sådan noget, for de skal levere den til døren når den ankommer i rette lufthavn, men vi vil jo gerne have den.
Men vi havde ingen held i lufthavnen! Manden der ville hjælpe med at skaffe os de rette anmeldelses papirer brændte os af i løbet af ti minutter efter vi havde lavet aftalen nede på 1. sal, om at mødes på 2. sal! 😠 Så måtte vi ind på Air france kontor i Havana for at få hjælp, men det var de ikke meget for. De ville have at vi skulle køre tilbage til lufthavnen, hvor vi lige kom fra!! 😠 Så vi fik dem til at faxe nogle papirer som vi skulle udfylde og dem ville de så sende videre dagen efter (ja for der er jo ingen grund til at ride samme dag man sadler).
Vi har så fået at vide efter vi er kommet hjem, at Air france i Danmark aldrig har modtaget de papirer 😠
Det brugte vi hele dagen på! Ingenting.
Her til aften var vi ude og spise fint med Steen. Det kan være svært at finde de gode spisesteder, hvis man ikke kender dem gennem nogen, eftersom det ikke er lovligt at reklamere på Cuba.
Så man skal virkelig vide hvor det ligger, for det er ikke engang inde i selve byen, men lidt udenfor, oppe ad de små "villa"veje og det er ikke til at se ude fra vejen at der ligger en pæn restaurant bag havelågen.
Det her var en privat restaurant, som blev drevet af et ægtepar i deres forhave, som var pænt indrettet med store planter og veldækkede borde. Det var ikke særlig stort, for det er ikke tilladt at have plads til mere end 15-18 gæster. Husker ikke det nøjagtige antal.
Der var intet menukort, så det var rent gætværkt, hvad regningen ville ende på.
Vi bestilte både forret og hovedret og fik forskellige blæksprutter, rejer og fisk med et par flasker hvidvin til. Det er dyrt at importere vin på Cuba, så det er dyrt at købe, især på restaurant, men det er jo stadig langt billigere end herhjemme, fordi maden ikke er dyr.
Alt i alt endte regningen på lidt over 1000 kr for 6 forretter, 6 hovedretter, 1½ liter vand, 6 sodavand, 2 flasker hvidvin og 3 desserter. Det kan man jo ikke ligefrem kalde dyrt. Men det er det dyreste sted vi spiste, måske lidt i konkurrence med den restaurant vi spiste på den sidste aften.
Lucas med sprutterne.
Lucas med sprutterne.
Vi har været på Havana club hele dagen i det gode vejr. Tog først derfra kl. 18.30, for det var bare så skønt om eftermiddagen og børnene var ikke til at drive op af vandet.
Børnene har fundet konkylier.
Børnene har fundet konkylier.
Hver gang der er blevet hældt kaffe på mig om aftenen, forsvinder min træthed selvfølgelig som dug for solen. Så her til aften sad Weena og jeg og ævlede til kl. 2 om natten. Cubanske og danske kvinder er slet ikke så forskellige, som man umiddelbart skulle tro 😉 (lige bortset fra, at hun klaprer tænder, når det kun er 22 grader om aftenen! 🤩)
Har pakket hele aftenen i går, så vi kunne blive tidligt klar til at tage på weekend til Cienfuegos og Trinidad.
Så skulle børnene lige lege med hamsterne, som stak af og lynhurtigt fik gravet sig ind under terrassen!
Så måtte vi ellers igang med at grave, men ingen af os turde at stikke hænderne ind, da det er oplagt bolig for de fugleedderkopper, som måtte bo i haven.
Vi ved der bor nogle, for der er et hul i jorden i forhaven, hvor man kan se ruten den går i græsset hen til hullet, lækkert!
Godt nok er de jo ikke decideret farlige (der er ingen farlige dyr på cuba), deres bid er som et bistik, men ingen af os havde da lyst til at tage chancen!
Så efter et godt stykke tid lykkedes det os at grave dem ud med en pølsetang, som så måtte lade livet bagefter. Kunne ellers have været lidt sjovt at se dem blive ædt af en stor behåret edderkop 🤒
Vi kom endelig afsted, og af ukendte grunde lykkedes det os at finde vejen ud af byen og hen til den brede motorvej, hvor man selv bestemmer hvor mange baner der er 😉..Steen må have kørt ruten før, for der er vitterligt ingen skilte.
På vejen stod der en masse blaffere og pludselig midt i overhalingsbanen springer en banansælger ud foran os. Det må da kunne kaldes at ville dø for sit job!
Vi stoppede på halvejen for at spise frokost og Peter, du skulle se menukortet, du ville have elsket det. Sætter et billede ind til dig 😀
(Min bror og jeg har en lille konkurrence om, hvem der kan finde skilte med de fedeste formuleringer/stavefejl 😀)
Tænk, de har naturligt affyrede æg! Dem var jeg nødt til at prøve, de var gode! :-D
Tænk, de har naturligt affyrede æg! Dem var jeg nødt til at prøve, de var gode! :-D
Vi nåede til Cienfuegos efter 3 timers kørsel og fandt det "hotel" vi skulle overnatte på. Det var også et ægtepar som drev det og boede der selv. Det var en fin bygning med enormt højt til loftet og pynt, nips og kunstige blomster i alle afskygninger. Men det var virkelig et hyggeligt sted og de var meget søde og fandt dukker og bamser frem til børnene.
Vi gik en tur i byen, men den var ikke så stor og også lidt kedelig. Så det blev en kort tur, hvor børnene lige nåede at smadre deres tøj med chokoladeis.
Om aftenen skulle vi mødes med Weenas veninde Janet og dennes kæreste Felix. Vi skulle lidt udenfor byen for at finde et lille spisested ved vandet, som de havde hørt om.
Vi måtte køre på en vej, hvor det vrimlede med halvstore krabber, som løb rundt med kløerne truende i vejret. Mange biler punkterede på den rute, men endnu flere krabber blev dræbt, så der lugtede ikke specielt godt når man steg ud af bilen.
Men hold kæft de så sjove ud, når de kom løbende sidelæns med hævede kløer 😀
Det var temmelig svært at finde spisestedet i mørke og vi nåede til et sted helt nede ved vandkanten, hvor der lå tre små huse. Der sad nogle halvfulde mænd udenfor og sang og spillede guitar og de kunne bekræfte at vi var kørt rigtigt.
Vi bestilte selvfølgelig krabbe, men det knasede lidt, så måske var det dem oppe fra vejen, som de havde skrabet op..?😀😲
Marthas hotel i Cienfuegos
Marthas hotel i Cienfuegos
Så gik turen videre til Trinidad, ca halvanden times kørsel fra Cienfuegos.
På vejen stoppede vi ved et delfinarium og så delfin/sæl show. Det var ret godt og en stor oplevelse for børnene. Olivia råbte MIAV, da hun så delfinerne!
De spillede en cover af Outlandish´ "Aisha" inden showet, så nu bliver jeg helt i tvivl om, hvem der lavede den først???
På vej til Trinidad sneg temperaturen sig op på 37 grader, så det var en smule hedt.
Det er en utrolig charmerende by, som er UNESCO beskyttet, så det er ikke tilladt at bygge nye huse, kun at rennovere de gamle, som står tilbage fra kolonotiden.
I en af de små gader købte jeg et par hæklede små babysko og strømper. 14 kr måtte jeg slippe og så fik jeg oven i købet 3 halskæder med i købet af den gamle dame 🙂
Vi spiste frokost ved vandet med nogle andre danskere som er udstationeret i 3 år på Cuba. Emil fik sig en dukkert og børnene fik samlet en masse muslinger, inden vi måtte køre den laange tur på 4½ timer tilbage til Havana.
På hjemvejen skrev Weena, at der var tropisk storm og regn i Havana, surt at kommet hjem til. Vi passerede den også lidt udenfor Havana, det var ikke nemt at køre i, men da vi nåede frem var det fint vejr. Så vi har lige nøjagtigt undgået uvejret, eller bare kørt igennem det, fedt.
Det gode ved at det havde været uvejr var, at myggene var væk! Det var sgu stort!
På Havana club. De sidste dage skulle udnyttes med at bade 🙂
Om aftenen holdt vi afskedsmiddag med Steen, Weena og Weenas forældre. Det var et rigtig nydeligt sted med ret så lækker mad. Det sted skulle vi bare have kendt fra første dag, men så var turen nok blevet lidt dyrere 🙂
Isabella var meget fascineret af deres smukke, blomsterduftende toilet! 🤨 Den lader vi stå lidt...
En lille fiskedam på restauranten. 
En lille fiskedam på restauranten.
Sidste dag! Vi var i klubben lige til sidste minut. Var hjemme for at pakke de sidste småting kl. 17 og kørte i lufthavnen med Steen og Weena kl. 18.15 og ankom 18.30 til en monster lang kø. Vi skulle flyve kl. 20.35, så vi var ikke stressede...men det blev vi!
Da vi endelig nåede frem til chek in, skulle vi lige igennem den sædvanlige hos damerne bag skranken: "neeej har i 3 børn?" og "hvor langt er du henne i graviditeten?" og "I må være virkelig glade for børn" (som om! 😀)
Jeg ville lige for en sikkerheds skyld tjekke om vi havde babylift til hjemturen. Det havde vi, men der var opstået et andet problem. Der var sket en fejl, så Lucas skulle sidde 17 rækker bag ved os andre!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Det kunne hun jo godt selv se, ikke kunne lade sig gøre, så hun råbte til sin supervisor, at hun stod med en familie her, som hun ikke kunne skille ad. Han var kold, så de stod og råbte frem og tilbage i 20 minutter. Jeg begyndte at få stress, for der var kun en halv time til flyet lettede og vi skulle også nå at tjekke håndbagage ind og igennem paskontrollen.
Jeg kunne slet ikke overskue, at skulle sidde alene med børnene på den lange tur. Jeg var selv ved at dø af træthed i forvejen, så mine graviditeteshormoner løb lige af med mig, så jeg begyndte at tude, øv, pinligt.
Damen sagde at hun ville prøve at gå med ind i flyet og bytte Emil længere frem mod os andre (for selvfølgelig skulle Lucas da ikke sidde alene), men det var bare ikke godt nok, når vi havde de her faste pladser på billetterne, allerede inden vi tog hjemmefra og oven i købet havde ringet og dobbelttjekket to måneder forinden.
For hvad hvis hun ikke kunne bytte ham frem??? De må jo rette fejlen og fjerne den person, som de havde sat på vores sæde. Men det påstod de ikke kunne lade sig gøre.
Både Emil og jeg var rasende over situationen, men der var ikke noget at stille op 😠 (det gør det jo ikke bedre at samme flyselskab havde mistet en af vores kufferter).
Så fik vi en anden lille overraskelse, som man bare ikke bliver informeret om nogen steder.
I Havana lufthavn skal man betale lufthavnsskat kontant, inden man stiger ombord på flyet. Dvs. at det ikke er includeret i billetprisen. De tager KUN imod kontanter, og vi havde jo lige lagt resten af vores kontanter hjemme hos Steen, eftersom deres valuta ikke er en rulle lokumspapir værd, når man først er ude af landet (man kan ikke veksle tilbage!).
Så stod vi dér i sidste øjeblik og skulle trylle 750 kr. frem i convertible pesos. Heldigt Steen var med og havde en del kontanter på sig, så han reddede lige situationen for os der og så måtte vi ellers løbe igennem lufthavnen, efter vi havde været igennem håndbagage chek in og paskontrol.
DET var stressende! Børnene havde dårligt tid tid at kysse deres far farvel, det var sgu lidt synd og Lucas gik i panik, da først dørene smækkede efter ham, fordi der var noget han glemte at sige til sin far. Så begyndte jeg næsten at tude igen, for jeg syntes det var synd for dem, at det skulle foregå på den måde.
Jeg fik trøstet ham og vi kom ombord og chek in damen havde fået byttet Emil to rækker op bag os. Det måtte vi jo så leve med. Man står jo fuldstændig magtesløs i sådan en situation, selvom jeg havde lyst til at true med bål og brand. Det hjælper bare ikke en skid. Så vi måtte bare prøve at få det bedste ud af situationen.
Kl. 20.40 lettede vi og kort efter blev der serveret mad. Det var lidt af en balancekunst at skulle jonglere med 4 madbakker og hjælpe børnene,uden at skubbe min egen bakke på gulvet. Olivia insiterede jo på at spise selv, men det gik, takket være vores overdrevet parfumerede vådservietter 🤭
Isabella var udmattet efter en lang dag, så hun faldt i søvn midt i maden. Olivia dejsede omkuld kort efter, og da jeg havde læst en bog for Lucas faldt han også i søvn! Puha, heldigt! De to store sov hele vejen til Paris😲 Det var jo mere end jeg kunne drømme om, eftersom de jo ikke ligger allerbedst og det var koldt i flyet.
Olivia havde en vågen time undervejs, men det hjalp at læse lidt for hende. Så satte jeg hende bare op i liften og faldt selv lidt i søvn.
Jeg vågnede ved at en stewardesse lagde hende ned og spændte hende fast pga lidt turbulens, som man overhovedet ikke kunne mærke.Men Olivia fandt sig i den fremmede dame og lagde sig til at sove med det samme 😀 Så sov hun også resten af vejen til Paris.
Jeg sov selv elendigt og vågnede 100 gange. Det snurrede i mine ben og jeg havde ikke nok støtte i nakken. Men turen føltes alligevel lidt hurtigere, fordi børnene sov 😉
I Paris lufthavn havde vi så 4 timers mellemlanding. Der spiste vi lidt morgenmad og kiggede på butikker. 1½ time før vi skulle med flyet til Kastrup, satte vi os ind i ventesalen. Emil og jeg var SÅ trætte at vi dårligt kunne holde os vågne i sædet. Isabella sjippede og hørte discman og Lucas spillede gameboy.
Jeg gav Olivia discman på med B-Boys og så faldt hun i søvn en time før vi skulle flyve.
Og hun sov lige indtil vi landede i Kastrup kl. 18.00! Er hun ikke velopdragen??? 😎
Isabella og Lucas smådiskuterede og tegnede på vej mod Kastrup, men alt i alt synes jeg de klarede de flot.
Min mor og Mia stod og ventede på os i Lufthavnen da vi ankom. Det blev jeg meget rørt over, for jeg vidste hvor meget det betød for Isabella. Hun havde sådan håbet at de ville være der 🙂 De tog med os hjem og spiste pizza og da de tog hjem, sov vi andre lige 15 timer i træk, ALLE MAND! 🙂
I flyet fra Havana til Paris. Olivia ligger krøllet ned i liften og de andre sover også sødt.
I flyet fra Havana til Paris. Olivia ligger krøllet ned i liften og de andre sover også sødt.
Vi sender en stor tak til B-Boys. Olivia nåede at høre cd´en 2½ gange i træk :-D
Vi sender en stor tak til B-Boys. Olivia nåede at høre cd´en 2½ gange i træk :-D
|
|
|