29/3 ´07. Første dag i haven hos Steen. Lucas kunne ikke helt slippe Gameboy! Hyggeligt nok med appelsintræer i baghaven.

29/3 07. Olivia nyder at have smidt vintertøjet og bare have body på i de små 30 graders varme.

29/3 07. Weena har hængt hængekøje op til børnene.

29/3 07. Køkkenet. Lucas leger fotograf. Ved ikke hvad Isabella leger!

29/3 07. Emil slapper af i stuen. Der er ingen vinduer i huset, kun skodder, så man kan lave gemmentræk og blive kølet af indedørs.

29/3 07. På indkøb med Steen. Fandt en isbar.

29/3 07. Isen smager ikke dårligt..!

29/3 07. Børnene leger ude foran banken, mens Emil veksler penge. Man må kun være 1 person ad gangen i banken. Så står folk i kø ude foran.

29/3 07.

29/3 07. Lucas smager kokosmælk for første gang.

29/3 07. På grøntmarked. Steen + børn.

29/3 07. På grøntmarked. Steen og Lucas.

30/3 07. Emil og børnene slapper af i vores seng. Emil, Olivia og jeg havde eget værelse. Isabella ogLucas delte værelse og Steen og Weena havde deres eget værelse. Så der var plads nok.

4. dag. Vi har købt sjippetorv til Isabella, fordi hun mistede et hun lige havde købt for sine lommepenge, i den mistede kuffert.

En blæsevejrsdag på stranden udenfor Havana. Vi var alle afsted, så vi kunne ikke tage på en turiststrand, da Weena er cubaner og derfor ikke må komme hvor der er turister. Men det var en fin strand og varmt på trods af blæst.

Olivia var sulten efter sin 3 timers lur.

Man bliver snydt af blæsten, vi fik en seriøs burn!

Sørøver Sally!

Isabella

Hjemme efter strandtur. Isa og Luc sidder klar inden aftensmaden.

På besøg hos Weenas forældre. Weenas far Pedro giver Olivia Bananer fra pananpalmen i haven. Dem var hun helt vild med. De er mindre og sødere end herhjemme.

Hos Weenas forældre. Steen og Emil slår mave efter forretten, inden frokosten!!

Olivia hygger sig stadig med bananer..

Olivia og Steen kigger ud i haven, hvor familien har to Dobermann hunde gående.

Weenas forældre har en del frugt i haven, et stort avokadotræ, hvor avokadoerne bliver enorme, en bananpalme og et mangatræ. Manga er en lille udgave af mango.

Vi tog badebassinet med. Olivia er allerede blevet meget glad for vand og springer i med tøj på, hver gang hun har chancen! Naboens dreng Fabio kom også ind og legede.

Weenas mormor boede også i huset, og hyggede sig med at sidde og kigge på børnenes vilde vandleg.

Lucas ville hellere vande palmerne. Han syntes at Fabio var lige vild nok i det bassin, så det skulle han ikke nyde noget af.

Weenas forældre tog imod rollen som papbedster med kyshånd. De madede simpelthen Isabella og Lucas, som nød at blive behandlet som konge og dronning!

Så blev vi ellers proppet med de største kager, som Weenas forældre havde flottet sig med at købe. Olivia vil godt lige høre om der er flere...?!

Weena, børnene og Steen

Lucas ligger i hængekøjen og nyder synet af sit nyfangede firben, som selvfølgelig straks smed halen!

5. dag. Vi gik en tur i de små gader i Havana. Meget varmt og hyggeligt. En mand greb Isabella og satte hende op på bilen, da jeg ville tage et billede af hende.

Vi blev stoppet så mange gange på turen af cubanere som ville vide, om vi virkelig ventede barn nr. 4. Derefter spurgte de grinende om vi ikke har tv! :-D På Cuba har de fleste kun råd til 1 barn. MAX 2.

Vi spiste frokost i chinatown. Der var høj musik der hvor vi spiste, og fik folk lyst, stillede de sig bare op og dansede. Et højst uvant syn i dagslys for en dansker haha.

Ja så bliver det vist bare ikke mere cuba-agtigt at se på.

Skolevogn!! :-D Hovedparten af politibilerne er også Ladaer af ældre årgang.

Olivia råbte begejstret BAD da hun så vandet og prøvede for enhver pris at finde en måde at springe i på.

Isabella og Lucas. Vi blev stoppet af mange venlige cubanere, som ville sludre og spørge hvad børnene hed og hvor gamle de var og som ville sige tillykke med at vi ventede nr. 4 igen igen igen.

Yep, så sprang hun endnu engang i bassinet med tøj på!

Steen havde skam også et badekar, som det kun tog en lille time at fylde op, hvis man var heldig at have vand på det tidspunkt. Den rene luksus :-)

7. dag. På restaurant/taverna Palenque, som lå et par gader fra Steens hus. Steen hentede nogle gange grillet svinekød derfra, hvis vi spiste hjemme. Det var temmelig billigt. 35 kr. for 3-4 portioner, der manglede bestemt ikke mad. Fik min første Mojito :-)

Der var også lidt underholdning for børnene.

Olivia neglede lige Lucas lasagne. Hun har altså også luret et trick med smykker og er begyndt at tage Isabellas hårelastikker på som armbånd!

Så fik vi lige taget et graviditetsbillede i uge 20.

Emil og jeg tog med Weena og børnene ind til Havana centrum for at købe et fuglebur, til de fugle Weena havde tænkt sig at anskaffe for børnenes skyld. Det endte så med at hun også faldt for et par små papegøjer og to hamstere, som hun også købte. Steen så meget sjov ud i hovedet da han kom hjem ;-D

Spiste sen frokost p La Vicaria, som også ligger tæt på Steen og er billig. Der kommer kun cubanere på de steder vi spiser, for vi bor ikke i nærheden af andre turister.

Olivia har opdaget B-Boys og er meget fascineret af hørebøfferne.

Så fik vi mulighed for at låne et adgangskort til Havana club. En club med pools og strand, som ligger 5 min. kørsel fra hjemmet. Rart at have et sted at bade så tæt på.

Børnepoolområdet på Havana club.

Lucas bliver mere og mere fortrolig med vand.

Stranden på Havana club. Man måtte dog ikke bade op til 3 meter fra molen, for der boede en stenfisk og det skulle ikke være specielt rart at få sådan en giftig pig op i foden!

Vandet var dejlig varmt. Varmere end i poolen og der var mange fine muslinger og Isabella fandt oven i købet en konkylie.

Vi lånte en diller (som Olivia kaldte den!)

En af de små grøntboder, som man kan finde rundt omkring på de små "villa"veje. Ekstremt billigt. Vi fik over 5 kg. frugt og grøntsager for lidt over 10 kr.

Nå ja, og her er forresten Steens hus hvor vi boede.

Vi fik bl.a besøg af en af Steens danske kolleger, Brian, som også er udstationeret på Cuba og gift med en mexicaner. Deres piger, Gloria Louise og Sarah fik en tur af Weena i hængekøjen, med deres veninde som er cubansk/canadisk og Isabella som er .....dansk (med en masse smuds ;-))

Olivia stjal Weenas hat.

De to kræ, som larmer om kap med hanerne som galer om natten og hundene som gør...ja lad os da finde nogle flere dyr der kan genere os om natten...hvad med myg?

Olivia fik en bamse at bade i.

Lucas...snart en stor dreng på 5 år.

På vej til feriebyen Varadero, som ligger et par timers kørsel fra Havana.

I Varadero stoppede vi ved REX kontoret, for at høre om de kendte et sted hvor Weena og Steen kunne overnatte privat. Weena må nemlig ikke bo på hotel som os andre, fordi hun er cubaner. Tåbelige regler. Ved REX hang kokosnødderne så lavt at vi selv kunne plukke dem.

Dagens fangst

Vi lånte lige en machete og en mand, som hakkede nødden over.

Har du et glas??

Nødden var fyldt til randen med kokosmælk.

Nej ellers tak, spis du din kokosnød selv!

Til børnenes glæde fandt vi et lille tivoli. Det var alligevel blevet lidt for sent til at tage til stranden, selvom vi alligevel endte med en aftendukkert.

Vi fik også en lille ridetur, hvor Isabella og Lucas red selv og jeg red med Olivia. Olivia syntes det var sjovt og langede hesten én over nakken mens hun lavede spruttelyde..altså prøvede at lyde som en hest, uden rigtig held.

Tak for turen

Efter aftendukkerten røg vi tilbage til det hotel vi havde fundet. En hotelskole, så det var også et billigt sted, ca. 300 kr for en toværelses med fire senge. Isa elsker at være på hotel og ville gerne blive en nat mere, så det endte vi med at gøre.

Vi fik sneget os ind på en skøøøn strand (Meliá), ved et hotel hvor der ikke må bo børn og cubanere. HA!

Her kunne jeg godt have brugt en uge!

I baggrunden ses det sommerhus, som Al Capone fik bygget i sin tid.

Tjek lige farven på det vand!

Der var fine bølger den første dag.

Isa og Luc bader med Steen

Der var så mange store fisk i vandet den dag. Af samme grund var der også en del pelikaner, som fløj få meter over hovederne på os og dykkede ned lige ved siden af os i vandet og spiste fisk.

Så fik Lucas også lært at svømme. Fedt. Han er virkelig blevet glad for at bade.

Olivia EEELSKER at bade.

Sidste dag på stranden i Varadero, øv her var så dejligt.

Spiste lige en ordenlig omgang mad, inden den halvlange køretur hjem. Olivia begyndte først at spise normalt i denne weekend, men kun ris og fisk, hvilket jo er godt nok.

Billedet er taget gennem vores beskidte forrude. Mange kommer rundt på landet ved hjælp af heste og små hestevogne.

Mor Bella læser for de små

En cubansk langtursbus!

På besøg på Steens arbejde. En hund havde fået hvalpe og børnene var ellevilde og fodrede dem med kager!!

Isa og Luc afprøver deres svømmefærdigeheder i Havana clubi den dybe pool. Lucas skal nok lige lære at bruge armene også ;-)

Olivia hænger på moar.

På rigtig fin restaurant med Steen, hvor vi fik forskellige lækre blæksprutter og rejer med hvidvin. Det blev det dyreste restaurantbesøg på ferien pga de to flasker vin, som generelt er meget dyr på Cuba. 1000 kr for 3 voksne og 3 børn med dessert. Men stadig noget billigere end tilsvarende herhjemme.

Isabella smager blæksprutte for første gang. Det var hun ikke videre begejstret for.

Ret hyggeligt sted

Lucas fik nogle andre slags blæksprutter

Olivia og Emil spiser ris og fisk

På en 3 timers køretur mod Cienfuegos. Der står altid en masse og tomler på vejene, eftersom de få offentlige transportmidler der er, på ingen måde er til at regne med.

Hov, en banansælger i overhalingsbanen! ikke lige dér man tænke på at købe bananer..

Spiste frokost på vejen. Der var en del turister.

Måske var de kendte for deres naturligt affyrede æg?!

Overnattede på et privat hotel, hvor ejerne også selv boede. Det var meget fint indrettet med en masse nips, sammenlignet med alm hoteller. Der var en fatastisk udsigt fra tagterassen.

Damen havde en dukke, så var Olivia solgt!

FIk lige et hvil efter den lange køretur, inden vi gik en tur i Cienfuegos by.

Virkelig specielle træer de har i det land. Må prøve at opnå samme farve som knægten inden hjemrejsen!

På café og nappe en lille mojito og en slikpind til børnene.

På vej ud til en meget speciel privat restaurant om aftenen, lidt udenfor Cienfuegos. På vejen gik hundredevis af krabber med kløerne truende i vejret. Så det var med stor risiko for at punktere man kørte den rute.

Vi spiste med Weenas veninde Janet og dennes kæreste, da Weena ikke selv kunne få fri til at tage med. Vi bestilte selvfølgelig krabbe, men det knasede lidt, så måske var det dem vi kørte ihjel på vejen...?!

19. dag. Til delfin/sæl show inden vi kørte 1½ time videre fra Cienfuegos til Trinidad.

De spillede sgu Outlandish under showet...altså en coverversion af "Aisha"...så er det jeg spørger mig selv...hvem lavede den først???

Mange cubanere bor i sådan en stak pindebrænde på landet. Gad vide om de bygger det op på ny, hver gang der har været orkan, for det kan da umuligt holde!

Så nåede vi til Trinidad. En charmerende by. Den er UNESCO beskyttet, så det er ikke tilladt at bygge nye huse i byen, kun at rennovere de gamle, som står tilbage fra kolonitiden.

Temperaturen sneg sig op på 37 grader, så det var tiltrængt med en sodavand. Købte de sødeste små hæklede babysko og strømper for 14 kr. og så fik jeg 3 muslinghalskæder med som gave.

Flot natur langs floderne

Tilbage på Havana club

Olivia med konkyliefangsten

Den lokale slagter! Der var også kød i nogle af supermarkederne, så det var ikke lige her vi handlede ;-)

21. dag. Sidste aften. På vej ind på fin restaurant til afskedsmiddag med Steen, Weena og Weenas forældre.

På restaurant. Venter på maden.

Venter stadig på maden :-) Men det var værd at vente på, det var ret lækkert.

Mor og lille O

Denne gang lykkedes det vist Emil at blive mæt.

Emil og Lucas med deres yndlingsting. Is og Gameboy!

Sidste dag..Lucas fangede lige et firben inden vi skulle afsted, lækkert!

På vej hjem i flyet. Børnene sov stort set hele vejen fra Havana til Paris! Heldigt når nu Emil ved en fejl, blev placeret et godt stykke fra os andre! Hvad skulle vi have gjort uden den babylift!

Vi fik Olivia til at sove igen i 3 timer fra en time før vi fløj fra Paris, til vi landede i Kastrup. Vi siger mange tak til B-Boys! :-)

Her er lidt (nej mange) billeder fra vores Cubatur 🙂
Har beskrevet lidt under hvert billede.

| Svar

Nyeste kommentarer

10.10 | 19:48

det var ikke mange billeder...

31.08 | 18:10

Kære fili
Et stort tillykke med de 5 år! vildt du allerede er så stor!
Håber du havde en dejlig dag med din skønne familie.
Vi ses på søndag

09.07 | 21:11

Skøn skøn hjemmeside.. Dejlige beretninger om fødslerne og børnene. De er smukke, som deres mor.
Tak for kigget.

Betteskid/tonnie.

03.06 | 11:13

Jeg synes din mave er smuk!!!