Sådan kan man også se på det...
Mandag d. 5/6-2012
En ny fra Lucas:

Han legede på en legeplads i dag og fejlbedømte afstanden hen til en stang, som han ville svinge sig i.
Der var længere end beregnet og ryggen har åbenbart fået en form for knæk nedad.

Om aftenen tog han sig flere gange til ryggen og Emil og jeg udvekslede bekymrede blikke. Måske især fordi jeg selv netop er igang med udredning af min ryg, så jeg frygter lidt noget arvelig svaghed.

Om aftenen sad Emil, Isabella, Lucas og jeg i stuen og snakkede imens Lucas skiftede til nattøj. Da han igen gnubbede sig på ryggen kiggede jeg på Emil og sagde:
Vi må lige se det an, ellers må vi få undersøgt den ryg.
Og Lucas kigger forbavset op og siger: Skal Isabella have paryk???? 😲

For helvede Lucas!!
🤩 😀
Søndag d. 6. marts
Olivia 5 år og 5 mdr.

Vi sidder og spiser og Olivia spørger om hun må bo her når hun bliver voksen?
Godhjertet som jeg følte mig svarede jeg: Ja selvfølgelig må du det skat. Du må bo her lige så længe du har lyst 😘  (jeg er ikke helt sikker på at det er en teori jeg ville føre ud i livet, men på den anden side vil vores børn da ALTID have mulighed for at have et hjem her hos deres forældre.) 🤩
Nåede kort at bekymre mig om, om jeg skulle bringe det med husleje på banen, men besluttede mig for at være den gode fe og tie og bare lade hende vide at hun altid har en plads her...

Jeg tilføjede dog: Men det er jo ikke sikkert at du har lyst til at bo her når du bliver voksen..

Olivia svarede tørt: Nej, for så skal I jo flytte!

Æh, nå!? 🤨
Tirsdag d. 22. Feb. 2011
Filippa 3 år og 5 mdr.
Jeg bliver ofte overrasket over Filippa. Måske fordi hun er den yngste og dermed dømt til at være min baby for evigt.
Hun er en kvik og tænksom lille pige 😘

I morges da hun skulle tage støvler på ramte hun mig i panden 2 gange..ikke fordi hun har lange ben 😀 men fordi jeg sad på gulvet og rakte ud efter hendes anden støvle.

Nå men jeg sagde: Ej Fili pas lige på, du sparker mig altså.
Filippa svarede: Undskyld mor.
Jeg svarede: Det gør ikke noget.
Pause
Så sagde hun: Det gjorde jo noget hvis du blev sur

Og dér havde hun jo faktisk en pointe! 🤭

Jeg måtte så lige svømme i land og sige at hun havde fuldstændig ret, men at jeg ikke var sur. Jeg ville bare ikke have flere spark 😀
Mandag d. 3. januar 2011
Filippa 3 år og 4 mdr.

Filippa havde lidt svært ved at falde i søvn om aftenen efter juleferien, og hun pønsede ihærdigt på at få en af os til at ligge inde hos hende.

Da hun havde kaldt et par gange blev hun lidt træt af, at der ikke kom nogen ind til hende igen igen igen, så hun råbte: "Hvis der ikke snart kommer én og passer på mig bliver jeg altså nødt til at blive bange!!" 🤨
Mandag d. 21/12-2009
Olivia 4 år og 3 mdr. Mit anerkendende barn!

Filippa er meget glad for julesalmer for tiden og sover med sin salmebog (tror det er fordi der er en tegning af Rudolf deri)
Men hun er specielt glad for "Dejlig er den Himmelblå". Hun trækker mig jævnligt ind på værelset, hvor hun så skal sidde på mit skød, imens vi synger den.
Hun bliver meget rørt og sidder og snøfter lidt imens 🤭
I dag ville Olivia gerne med ind og synge og Fili insisterer på at vi skal synge "himmelblå" for Olivia.

Olivia er til tider et meget tålmodigt væsen. Så hun sad og smilede venligt på mit skød under HELE den lange sang 🤩 Da jeg laaangt om længe var færdig siger hun, stadig smilende: "Mor, det er en smuk sang. Men nu går jeg ind i stuen!"

🤨
21. Oktober 2009, Olivia 4 år

Olivia var virkelig en klasse for sig i nat 😀

Hun kom ind til os i løbet af natten (som hun plejer!) og på et tidspunkt føler hun sig lidt dårlig, og det fortæller hun så Emil.

Kl. cirka 03:
Olivia:
Far, jeg har faktisk lidt ondt imaven, jeg tror jeg er syg.
Emil: Føler du at du skal kaste op
Olivia: Det kan jeg nok godt finde på.

Emil henter en madras og lægger den på gulvet ved siden af vores seng. Reder op til Olivia og henter baljen og lægger Olivia til ro.

Mor og far falder i søvn igen...zzzzzzz

KL. cirka 03.45:
Far? Jeg har ikke ondt imaven mere, siger Olivia.
Hun hopper op i vores seng igen, maser sig ind imellem os, og alle falder til ro igen....zzzzzzzz

Lidt senere:
Olivia:
Far? Hvordan kan Harry Potter have blod i hovedet uden at græde??
Emil: zzz..Det er ketchup..zzz
Olivia: Det er så sjovt når trolden kommer, så stikker de bare en pind i øjet på ham, hihihi hii
...zzzzzzzzzzzzzz.... (far og mor)
Olivia: Jeg vil gerne se Harry Potter 2, må jeg det i morgen?
Emil: Nej jeg synes vi skal vente til en dag hvor vi har mere tid...zzzzz......
Olivia: Okay...
Pause..
Olivia: Skal vi så sige lørdag?!

🤨😀

September 2009
Olivia skulle til svømning for første gang og var meget stolt at, at det kun var hende der skulle i svømmehallen med far.
Så da hun blev hentet i børnehaven den dag hun skulle afsted, råbte hun "Jeg skal til svømmepooling med min far i dag!"
🤨
August 2009
Lucas 7 år.
Jeg vil lige fortælle hvor sød Lucas er.
Lucas og jeg var inde i en lille frisørsalon og bestille en tid til dagen efter.
Dagen efter da han skulle klippes, fortalte frisøren mig, at den kunde hun havde haft, da vi kom og bestilte tid dagen før, havde sagt at jeg var den flotteste mor hun havde set 😮🙃
Så sagde Lucas lige så stille "Det synes jeg også" Nåårh 😘

Senere da Isabella kom, fortalte jeg om den flotte kompliment jeg havde fået både af kunden hos frisøren og af Lucas. Så rettede Lucas mig "mor, jeg sagde ikke at du er den flotteste mor jeg har set, jeg sagde at du ER verdens flotteste mor!"
😀 Nååååååårh, tror du lige han fik et kæmpe kram og et kys, som han selvfølgelig hurtigt tørrede af igen 🤩😀
Mandag d. 26/7-2009, Lucas 7 år
Så er Lucas på banen igen. Vi var i Bonbonland i mandags og Lucas kiggede på de biler der sidder sidelæns fast på hegnet rundt om "vildsvinet".

Han spørger: Mor, hvordan tror du de har sat bilerne fast, så de ikke falder af? De har nok ikke brugt lim vel?

Jeg svarer: Nej jeg tror de er støbt.

Han kigger undrende på mig og siger: Har de brugt SPYT??! 😲
September 08, Lucas 6½ år
Vi gik forbi Runde Tårn på vej hjem fra skole og Isabella spurgte hvorfor damen for et par måneder siden sprang ud derfra.
Jeg svarede at når folk valgte at gøre sådan noget, var det fordi de har haft det meget svært i lang tid af forskellige årsager.
Lucas afbrød og sagde: "Nej nej, det var fordi hun gik ind i kirken hvor der var ALT for mange mennesker. De sang simpelthen så højt, at hun ikke kunne holde det ud, så hun var nødt til at gå op på taget og springe ud!"

🤨
August 08, Lucas 6 år.
Lucas er lige startet i skole og gider ikke at blive udspurgt om, hvordan det går derovre.

Men så lå han på sofaen og var i hyggehumør og jeg greb chancen og lagde mig ved siden af ham og sludrede.
Så sagde jeg sådan lidt fortroligt: " Nåh Lucas, jeg så en af pigerne fra 1. klasse løb efter dig i skolegården...tror du hun ville kysse dig?"
"Ja!" Svarede han helt roligt "hun ville også bolle mig!"


😲😲😲😲😲😲
August 2008, Lucas 6 år.
Og så er der lige en fra da vi fortalte børnene at vi skal giftes. Isabella jublede og Lucas sagde "Ad, det må I ikke!"
Jeg spurgte ham hvorfor han syntes det var AD, og hans svar var: "Fordi det er ulækkert, fordi der er ingen der gider se på det, fordi jeg er allergisk overfor det og fordi du ikke skal have et gardin ned foran hovedet (slør )

Jeg kunne sgu ikke lade være at grine..
8. juli 08 Olivia 2 år og 9 mdr.
Olivia har sumpet Playhouse Disney og blev pænt irriteret da det sluttede kl. 19.

Olivia: "Moar, tænd det igen"!
Mig: "Tror du jeg kan trylle?"
Olivia: "Ja du kan"
Mig: "Nej jeg kan ej"
Olivia: "JO! Du er GO til at trylle"
Mig: "Tak, men jeg kan altså ikke tænde det igen"
Olivia: "Jo, ellers får du en flæskesteg i hovedet!!!"
🤨
Olivia 2 år og 9 mdr.
Olivia havde svaret Emil igen et par gange og Emil siger frustreret: "Olivia, er det ikke gået op for dig at jeg er din far og at jeg bestemmer over dig?!"
Olivia: "NEEEEEEJ jeg bestemmer over DIIIIIIIIIIIG!" 😠
Olivia 2 år og 8 mdr.
Olivia den lille byboer skulle på besøg hos My og da vi landede på det duftende nyslåede græs, stak Olivia næsen i vejret og sagde eftertænksomt: "Her lugter af noget......her lugter.....råddent!" 🤒

Ja tænk at blive tvunget til at indånde frisk luft, stakkels barn!
Maj 08. Olivia 2 år og 7 mdr.
Emil har hentet pizza og siger "Nu kommer pizzajulemanden".
Olivia spørger skeptisk "Er det jul nu far?"
Emil svarer: "Nej. Hvad er det man laver til jul?"
Olivia: "Det kan jeg ikke huske"
Emil remser op: "Vi bager småkager, stiller grød på loftet til nissen og pynter op med julepynt.."

Stilhed..

Emil fortsætter: "Man får også gaver!"
Olivia sukker: "Ja. Jeg HAR forstået det far!"

Excuse me!!!
Rødt kort til Isabella! (næsten 8 år)
Maj 08.

Isabella, Olivia og jeg sidder og spiser (Olivia i bar overkrop) og Isabella spærrer øjnene op og siger:
"Olivia har større bryster end mig!" 😲
Jeg ser sådan ud 🤨  og svarer "Der er sgu da ingen af jer der har bryster!!!!!!!"
Olivia spørger så: "Har du store bryster mor?"
Jeg tænker med længsel på mit savnede frontparti efter jeg er stoppet med at amme og svarer "nej, ikke længere".
Isabella griner overbærende og får lige grinet ud mellem sidebenene "HA HA HAA det har du da aldrig haft, mor!"

Lille lort! 🤨
Maj 2008
Jeg kom lige i tanke om en Lucas sagde sidste år, 5 år gammel.

Herhjemme kan vi jo ikke sige mormor uden at sige Mia.
Mormor og Mia hænger sammen, det er klart 🙂

Men så en dag kom mormor og ringede på døren. Lucas åbnede og blev glad for at se hende. Så sagde han: "Mormor? Hvor er Mia henne??" Mormor svarede at hun var i skole.
Så kiggede han forbløffet op på hende og sagde: "Jamen hvor er du så??!" 😲

😀😀😀
Maj 2008, Næsten 8 år
En af de sjældnere fra Isabella.

Vi sidder ved bordet og Isabella spørger om hun må rejse sig, fordi hun skal på toilet!
Jeg spørger i sjov om hun er blevet jyde, siden hun siger toilet i stedet for toilettet 😉
Så svarer hun rigtig tvært : "Stop med at kalde mig jyde, det er altså ikke særlig pænt at sige om andre!"

😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀😀
Maj 2008, Lucas 6 år.
Nu hvor Lucas har fået lagt dræn forventede jeg egentlig ikke de store Guldkorn fra ham længere.
Men enhver kan jo tage fejl 😀

Forleden morgen spurgte jeg ham, om han lige ville gå ind og vække Isabella. Imens han gik derind tilføjede jeg "Men vær lidt blid ik".
Han stoppede brat op og spurgte undrende "Sagde du jeg skulle bide hende??! 😲"
Fødselsdag. Lucas 6 år.
Lucas holder fødselsdag og har fået 100 kr. i et kort fra Oldemor.
Lidt senere kommer Anita og Alma med et kort med 150 kr.
Han åbner det og tager 100 kr. sedlen ud og udbryder: Arj! Sådan én har jeg allerede fået!

 (Steen er det dine gener der spiller ind her??? 😀)
April 08. Lucas næsten 6 år.
Lucas og Emil står i kø på Mac Donalds. I køen ved siden af står der en soldat ovre fra Rosenborg slot.
Lucas hvisker (ret så højt) med ærefrygt: Se Emil, der står en soldat.
Emil: Ja, det er en af dem der passer på Dronningen.

Efter en mindre tænkepause siger Lucas så: Henter han mad til Dronningen??? 🤨 😀
Mandag d. 21/4 08. Olivia 2½ år.
Vi kom forbi en skraldevogn og Lucas siger: "Ad her stinker helt vildt klamt!"
Og Olivia råber: "Ja jeg stinker helt vildt klamt!" 😀
april 08. Olivia 2½ år.
Olivia bliver vasket og skiftet på puslebordet og imens jeg reder hendes hår, kigger hun ned og siger lige så stille: " Jeg ville hellere være en pige"...


Stakkels barn
😀😀😀😀😀😀
Mandag d. 15/7-2007. Lucas 5 år.
Lucas er åbenbart storleverandøren herhjemme.

Han, Isabella og Mia så Disney Channel herhjemme, og pigerne var lidt trætte af det, da Lucas foreslog at de lige så en Disney Klasker inden de skiftede kanal.
Gad vide om han mente Disney Klassiker??? 😀
Mandag d. 9/7-2007
Lige en til fra Lucas (5 år).
Vi var hjemme hos My og Lucas ville gerne have noget mere cacao. Så jeg sagde at han selv lige måtte tage Cocioen i køleskabet.
My tilføjer så "Hvis du taber den, ryger du en tur ud af vinduet".
Lucas hørelse er tydeligvis ikke blevet bedre, for han kom ind i stuen igen og sagde til My: "Kaldte du lige mig for en TABER???" 😀
Mandag d. 25/6-2007. Lucas 5 år.

Emil og jeg har flere gange talt om, at Lucas skulle gå til et eller andet, ligesom Isabella går til dans.
Så her ved morgenbordet spurgte jeg Lucas, om han ikke kunne tænke sig at gå til spejder.
"Hvad laver man til det"? ville han vide. Og det ved jeg jo i virkeligheden ikke en skid om Men jeg prøvede at forklare lidt om, at man er på ture i skoven og lærer om naturen, laver bål og lærer at lave knuder osv
Isabella tilføjer så: "Ja, og så har man noget lidt mærkeligt tøj på"
Lucas sidder og tænker lidt og spørger så.."Har man så Spiderman (spejderman) tøj på"
Hold kæft jeg grinede, men det var sgu da et meget godt spørgsmål

| Svar

Nyeste kommentarer

10.10 | 19:48

det var ikke mange billeder...

31.08 | 18:10

Kære fili
Et stort tillykke med de 5 år! vildt du allerede er så stor!
Håber du havde en dejlig dag med din skønne familie.
Vi ses på søndag

09.07 | 21:11

Skøn skøn hjemmeside.. Dejlige beretninger om fødslerne og børnene. De er smukke, som deres mor.
Tak for kigget.

Betteskid/tonnie.

03.06 | 11:13

Jeg synes din mave er smuk!!!