Fødselsberetning
2½ timer før Lucas så dagens lys..eller aftenens mørke eller hvad man siger.
20. april 2002

En ganske almindelig lørdag, 10 dage over termin. Havde de sædvanlige plukveer, som jeg havde haft jævnligt de sidste par uger.
Med Isabella gik jeg 13 dage over, så jeg turde på intet tidspunkt sætte næsen op efter at føde tidligere denne gang. Desuden var vores badeværelse ikke færdig rennoveret, så jeg havde ikke lyst til at føde før det var klar. Havde nemlig en drøm om at ligge i  badekar under veerne.

I løbet af dagen blev jeg lidt i tvivl om, om plukveerne var blevet kraftigere, men eftersom der kun var ca. tre minutter imellem dem og de varede under ½ minut og ikke gjorde ondt, regnede jeg absolut ikke med at det var begyndende veer. Jeg gik ud fra, at hvis det var begyndende veer, ville de gøre ondt og have lidt længere interval og varighed.
Desuden havde jeg prøvet nøjagtig det samme et par dage før, uden det udviklede sig, så jeg tog det helt roligt og turde ikke at sætte næsen op efter en fødsel.

Jeg sendte Steen ud og handle, for vi havde planlagt at det var i dag han skulle købe et nyt kosteskab til køkkenet. Imens legede jeg med Isabella, og sludrede lidt med tømreren, som arbejdede på vores badeværelse.
Skrev et par mails. Altså en helt almindelig kedelig dag.

Ved 16 tiden blev jeg enig med mig selv om, at det nok var bedre at aflevere Isabella til min mor en gang for meget, end en gang for lidt, så jeg ringede til min mor og sagde, at jeg ville komme med hende, om ikke andet kunne hun få en hyggelig eftermiddag hos sin mormor.

På hjemvejen skulle jeg tanke bilen og mødte én fra min mødregruppe, og vi sludrede lidt om, om det mon kunne være veer jeg havde.

Jeg var hjemme ca. kl. 17.45 og ringede til My, og vi diskuterede også muligheden for, om det kunne være veer. Hun sagde til mig at jeg skulle ringe op på klinikken, men det ville jeg ikke, for de ville nok ikke have noget med mig at gøre, så længe jeg var i tvivl om det overhovedet var veer.
Imens vi snakkede gik vandet, der var kl. 18.25 så vi blev enige om, at det alligevel nok var bedst at afslutte samtalen og ringe til klinikken.

Kl. 18.30 ringede jeg til klinikken, hvor jordemoderen syntes at jeg var alt for frisk, men da jeg sagde, at jeg gerne ville i badekar under udvidelsesfasen, sagde hun at det var ok, hvis vi kørte hjemmefra en halv time senere, altså kl. 19.

I samme øjeblik jeg lagde røret på, begyndte veerne, og DER kan vi tale om veer!
Pludselig stod det helt tydeligt for mig, hvor ondt det havde gjort sidste gang og jeg undrede mig over, hvordan jeg kunne være så sindssyg, frivilligt at gennemgå det endnu engang!

Steen og jeg blev enige om, ikke at vente den aftalte halve time, så vi kørte med det samme. Det var dog ikke helt nemt at skifte bukser med vandafgang og vestorm.

Vi ankom på fødeklinikken kl. 19. Steen slæbte mig ind i ankomsten og sygehjælperen hjalp mig op på en seng, hvor jeg kun kunne holde ud at stå på knæ, med armene over det hævede hovedgærde. Så hang jeg ellers bare der og rokkede.
Jordemoderen kom ikke....Da jeg fik pressetrang et par minutter efter, bad jeg Steen om at hente en jordemoder.
Det gjorde han, og de kørte mig med det samme over på en fødestue.

Vi skulle hele vejen ned igennem klinikken midt i besøgstiden, for at komme ind på fødestuen. Jeg lå prustende på alle fire på sengen, med en dyne over ryggen (meget kønt syn) og meget lukkede øjne, for at slippe for at se på alle de besøgende!

Kl. 19.30 var vi ovre på fødestuen, jeg blev undersøgt og var 10 cm åben og jordemoderen sagde de gyldne ord: "pres alt hvad du kan" og kl. 19.38 var min lille dejlige dreng ude.
Det var så stort et øjeblik, at det er ubeskriveligt. Tænk så stærke smerter bare kan forsvinde som dug for solen, så snart barnet er ude!
Køn var han ikke, han var helt askegrå i hovedet og jeg syntes han var helt vildt lille. Men elskede ham fra første sekund :-)

Han blev suget lidt i svælget og mavesækken, da fostervandet var lysegrønt, og han vrælede i vilden sky. Jeg fik ham op på maven og han stoppede med at græde og lå bare og studerede os. Helt fantastisk.

Han vejede 3250 gr. og var 53 cm. lang.

Det slog mig bagefter, at jeg aldrig fik ringet til Anita og sagt, jeg ikke kom til deres housewarming alligevel pga fødsel. Havde ellers lovet få timer inden, at jeg kom 🤨 

Lucas 1 år

| Svar

Nyeste kommentarer

10.10 | 19:48

det var ikke mange billeder...

31.08 | 18:10

Kære fili
Et stort tillykke med de 5 år! vildt du allerede er så stor!
Håber du havde en dejlig dag med din skønne familie.
Vi ses på søndag

09.07 | 21:11

Skøn skøn hjemmeside.. Dejlige beretninger om fødslerne og børnene. De er smukke, som deres mor.
Tak for kigget.

Betteskid/tonnie.

03.06 | 11:13

Jeg synes din mave er smuk!!!