At have et liv....eller mangel på samme..
Farvel Sut!

I dag besluttede vi, at det var tid for Olivia at smide sutterne 🙂 
Vi har længe forberedt hende på, hvad der skulle ske i den forbindelse.
Så i dag rendte hun rundt og fandt alle sine sutter. Så bandt vi dem på en lang snor. Derefter kyssede hun dem farvel og vi lagde dem væk, så de ligger klar til når vi skal i Bonbonland, så hun kan hænge dem på deres suttetræ 🙂
Dealen var, at når hun havde kysset sutterne farvel, ville hun få en stor gave. Derfor var hun meget entusiastisk under processen 😉

Hun fik sin store gave da hun havde kysset sutterne farvel. En flot løbecykel, som hun har ønsket sig længe.
Vi var egentlig også selv ret ivrige for at give hende den, for den er nemmere for hende at køre på, end hendes 3-hjulede Winther. Desuden skulle den være så god for balancen.
De børn vi kender, som har brugt løbecykel, har kunnet køre på 2 hjul fra de var 3½ år. Det synes jeg er tidligt!!! Så det må helt sikkert styrke balancen effektivt.
Jeg sætter lidt billeder ind i "Fotoabum2"

Farvel til de elskede sutter. Olivia 2 år og 7 mdr.
Ammestop!
Så er Filippa 8 mdr. og jeg er stoppet med at amme. Det har sådan set ikke været noget problem for hende, for hun har jo bare fået rigtig mad i stedet og hun har sovet igennem om natten.

Men det har været et problem for mig! Det gør oooooooooooondt  Både i brysterne og i hjertet. Mest i brysterne  For pokker mand hvor det gør nas når de bliver samme størrelse som ens hoved!

Bliver også lidt tudefjæs over at det er sidste barn, sidste amning, sidste chance for at fastholde hende som baby..nu er hun ikke afhængig af mig mere
Filippa 8 mdr. og nu fuldtids normalmadsspiser!
1. Maj
I dag bliver Weena 30 år!  
KÆMPE STORT TILLYKKE og VELKOMMEN i de voksnes rækker 😀😀😀
Mine børns kommende papmor er nu 30 år, på vej til at blive gift og til at blive dansker arme stakkel, hir hir.
April 08
Nu bliver Filippa snart 8 mdr.! Tiden går alt for stærkt. Kan næsten ikke genkende den baby jeg fødte med kulsort tykt hår 😘

Hun fik jo konstateret astmatisk bronkitis for en uges tid siden og fik en spacer med noget medicin. 
I dag har hun været til kontrol og hun er holdt op med at fløjte fra lungerne, men hun raller stadig. Så i morgen skal hun op og have taget røntgen af sine lunger.

Hun er kommet over og sove i sin tremmeseng om natten. Så nu har hun sovet 10 timer uden at tigge mad i de to nætter det har stået på 🙂 Dejligt.
Operation
I dag skal Lucas have lagt dræn og fjernet polypper. Det bliver dejligt at få overstået. Håber virkelig vi kommer til at mærke en forandring med ham! Ja, man har vel lov at være naiv 🤭 
Men knægten er jo halvdøv, så jeg håber da også at det tager lidt af gnavpotten i ham.
Men hvordan ville vi andre ikke opføre os, hvis vi gik rundt med konstante smerter 🤨


Det gik fint. Han var på intet tidspunkt nervøs inden operationen. Han blev dog lidt skræmt af narkosen, men faldt selvfølgelig hurtigt i søvn.
De havde svært ved at lægge drænet på hans højre øre, fordi han har haft væske i ørerne så længe, at trommehinden var blevet rigtig tyk! De fjernede også hans polypper 🙂

Da han vågnede var han lidt irritabel og havde svært ved at gå selv og var træt. Så jeg bar ham ned i cyklen, hvor han kunne ligge på sækkepuden med et tæppe over sig. Der sov han en halv times tid.
Derhjemme fik han det hurtigt bedre og var rigtig sulten. Så han spiste en is og derefter ville han gerne have rigtig mad.
Og ellers har han bare spist masser af is
😀

Allerede samme aften hviskede han til mig oppe fra sin køje, at han havde hørt hvad Isabella havde hvisket nede fra køjen under ham 🙂 Dejligt. Det ville han aldrig have kunnet høre inden.

I dag, dagen efter, har han allerede vist flere små tegn på, at han hører bedre nu. Så det kunne ikke være bedre 🙂
Jeg har stooore forventninger. Nu får vi snart set om knægtens opførsel var pga døvhed eller dårlig opdragelse 😀
Endnu en i fælden!
Så er smukke Monica gravid igen!  Kæmpe stort tillykke
Filippa
Se lige en nuttet trold 😘
LUCAS 6 ÅR!
TILLYKKE MED DE 6 ÅR LUCAS

Der kommer nyt menupunkt med billeder 🙂
Strejke
Isabella nyder strejken.
My og Mia har været på besøg og vi søgte tilflugt på café inden pigerne tvang os til at gå i Kongens have. Men så fik de da brændt noget krudt af mens mødrene fik sladret 😀
Mia og Isabella
Pigedag
I dag har Isabella og jeg haft hyggedag alene 🙂 
Vi var i Falconer teatret og se Highschool Musical 😀
Isabella troede vi skulle sidde udendørs og at det var dukketeater, ligesom i Kongens Have 😀 Så hun blev noget overrasket, da hun så den store scene med al lyset.
Det var en rigtig god forestilling og jeg tror det var en stor oplevelse for hende. Hun strålede og var fuldt koncentreret i de ca 2 timer forestillingen varede.
Bagefter fik vi lige noget mad på hjemvejen. Det var bare så hyggeligt at have sådan en dag sammen 🙂
Vi havde nogle super gode pladser.
Suz og Bella i teatret
Suz og Bella i teatret
Weekend april 08
Børnene brugte weekenden aktivt.
De har været i gården og lege det meste af tiden.
Lørdag eftermiddag fik Isabella lige den idé, at hun ville dryppe stearin, så vi drønede i Søstrene Grene for at købe lys i alle farver lige inden lukketid.
Da vi kom tilbage havde hun ikke tid alligevel (typisk Isabella).
Så søndag morgen fik de alle lige dryppet en omgang stearin (man må virkelig håbe de synes det er hyggeligt, for resultatet er fandme ikke kønt...hvad BRUGER man sådan nogle farveboblede runde plader til???? 🤨).
Og ellers fik de malet med farvelade på ca. 1000 stykker papir.

De har været rigtig glade og har sunget og fjollet inden sengetid (nærmest det eneste tidspunkt, som de har været hjemme på..måske derfor de var glade?? Eller var det for at trække tiden ud?! Hmm🤨 😀).


Herhjemme er det sådan, at hvis Emil og jeg vil tale om noget, som børnene ikke lige skal høre, staver vi det.
Så nu er Isabella også begyndt at stave de ting, som de andre ikke må høre.
Så i dag da hun ville sige noget om Olivia, stavede hun sig igennem hendes navn: "O-L-I-V-I-A..." og så nåede hun ikke længere før Olivia selv svarede: "OLIVIA! 😀  Pænt irriterende for Isabella, som kun lige selv er begyndt at stave, at blive overhalet af en 2 årig 😀😀😀
April 08
I dag har Lucas og jeg været på hyggetur helt alene 😀
Syntes vi trængte til at lave noget på tomandshånd, nu hvor Filippa er begyndt at kunne undvære mig. Det er ikke med hendes gode vilje, men hun tager jo ikke alvorlig skade af at være sammen med sin far 😀

Vi tog i Planetariet og så Martin og Ketil på Mælkevejen. Det var ret sejt, for halvdelen var i 3D. Lucas var temmelig fasineret af, at tingene nærmest kom ud i hovedet på os (okay, det var jeg også 🤭).
Vi fik da givet en dinosaur eller to et gok i nødden med den plakatrulle vi havde fået 😀 Tror dog ikke vi ramte 🤨

Der fulgte 4 små 3D film med gratis, så vi fik både set om dybthavsfisk, dinosaurer, Jorden og så en rutchebanetur, som jeg blev pænt køresyg af, selvom jeg ikke rørt mig ud af flækken! 🤨

Det var nææææsten lige så godt som "Tilbage til fremtiden" i Universal studios 😉

På tirsdag er det Isabellas tur. Så tager vi en tøsetur i teatret og ser Highschool Musical. Det glæder vi os rigtig meget til (eller ihvertfald café besøget inden 😀).
April 08
For nu at blive i kategorien sygdom, blev jeg lidt træt af, at Lucas ikke engang kan puste en ballon op, uden at få ondt i ørerne.
Han har klaget over ørepine de sidste 2-3 uger. Har givet ham næsespray morgen og aften, som ørelægen plejer at sige, at vi skal gøre for at se om det hjælper.
Denne gang har det så ikke hjulpet, så nu synes jeg altså det er ved at være på tide, at kaste håndklædet i ringen og få det dræn. Det kan jo ikke være rigtigt at han skal have ørepine i over et år, som han har haft.

Ørelægen havde først tid efter en uge, og så længe synes jeg bare ikke han skal leve af Panodil, for at kunne sove. Så jeg ringede til en anden.
Heldigvis for det!
Fik en tid efter 3 dage og det var et rigtig børnevenligt sted. Det gamle var ikke ligefrem børnefjendsk, men alligevel lidt, hvis de kræver at man skal have ørepine til man bliver voksen ik 😉

Han havde masser af væske i ørerne. Så om halvanden uge får han lagt dræn og fjernet polypper.
Jubi si´r jeg bare, det var sgu på tide, hurra hurra...håber virkelig der åbner sig en ny verden for ham 😀
April 08

Filippa har jo efterhånden lydt, som en kaffemaskine der trænger til at blive afkalket, i nogle uger.
Men pludselig ændrede det sig, så hun lød som en der havde slugt en hvæsende kat..lidt ala Darth Vader (eller mig, når jeg er højgravid og prøver at spise, snakke og trække vejret samtidig..nå nej, det er mere en gispen ).

Nå men ville da lige have hende tjekket, da jeg mistænkte hende for at have fået noget astmatisk bronchitis. Ganske rigtigt! Så nu får hun næs-spaser..eller det er vist nemmere at sige maske med noget astma halløj 4 gange dagligt.
Så satser vi på det er blevet bedre efter en uge, ellers skal hun have den brune også med binyrebarkhormon, og det gider vi ikke at rode os ud i!

Nu er der gået 5 dage og hun lyder ikke et hak bedre! Men der skal nok et lytteapparat til at afgøre det.

Mikkel 5 år
HURRAAA Mikkel er nu trådt ind i de 5 åriges rækker
Tak for en dejlig dag.
Og upraktisk som jeg jo er, fik jeg ikke taget billede af fødselsdagsbarnet..men derimod af hans
lillesøster og hendes venner 😘
Botanisk Have

I dag tog jeg Isabella, Lucas og Olivia med en tur i Botanisk have. Vi mødtes med Mary, Romeo og lille Willy Wonka.

Børnene kan godt lide at lege på de små stisystemer, men i dag var der åbenbart en flok bier og fluer, som havde fået samme idé..ifølge børnene.

Olivia skreg, da hun så en and! (kan godt være vi snart skal tage hende med i Zoo 🤭).

Så vi måtte konstatere at naturen er en farlig ting! 

Efter at have indhaleret en masse luft (+ kaffe med helt utrolig meget sukker) gik der sport i at fange børnene ind, da vi var kommet hjem i gården.
Det udviklede sig til en regulær Tag-Fat, som jeg for enhver pris havde tænkt mig at vinde!

Så jeg sponser i helt, helt utrolig høj fart rundt om hjørnet på cykelskuret (der er nogle der mener det er vigtigt at nævne hér, at jeg havde en "anelse" hæl på mine støvler. Mindre detalje!)
Og da jeg springer over bedet med bonderoser og ud på fliserne, stadig med helt, helt utrolig høj fart, nægter mit højre ben at tage imod hele min kropsvægt, som jo er 7 doblet pga. den helt, helt utrolig høje fart, og nu også høje spring!
Jeg overvejede i luften at lave et sejt rullefald, måske med skrue, men mit højre ben var ikke enig!

Resultat...fod afstødes af ankel! Eller sådan føltes det!

Måtte fælde en lillebitte tåre, ved tanken om, aldrig at kunne stavre rundt i stilletter mere..!

Naturen ER farlig!!!

Emil er heldigvis stor og stærk..nå men ihvertfald stærk. Så han hjalp mig op og insisterede voldsomt på at foden, som uvirkeligt nok stadig sad fast på anklen, blev hejst, frosset og indbundet.
Så dér sad jeg, i en sofa i to stive døgn, med tryksår i r**** og en computer i skødet...helt legalt! 🤭

OG NEJ CAMILLA, DU FÅR INGEN BILLEDER AF MIN FOD!!!

Men derimod lidt stemningsbilleder fra Botanisk Have 😀

Isabella, Lucas, Olivia og Romeo
Botanisk Have
Olivia på jagt efter ænder, da hun først var kommet sig over chokket.
Botanisk Have
Mary og Suz (få timer før hun uvidende forvandler sig til en stuntwoman af dimensioner!)
Botanisk Have
Botanisk Have
Seje Isabella
Botanisk Have
Søde Isabella
Botanisk Have
Romeo og Lucas leder efter bænkebidere..
April 08
Så er Kaptajn Lucas rykket ind..








Og nej, jeg KAN ikke lave børn med farve!
April 08

GENIAL OPFINDELSE!

Opskrift:
Dun-i posen inkl. barn
Dør m. stabilt håndtag..lidt ustabilitet kan accepteres, (øger spændings- og vibrationsniveauet.)

1. Hæng Dun-i med træt barn på håndtaget.
2. Sving dør..pas på hovedet, med mindre lang lur ønskes.

Simplere bliver det simpelthen ikke 😀

Påsken 08
Så blev det endnu engang tid til at sende Steen tilbage til Cuba.

Der var stor gensynsglæde blandt børnene og Olivia er også utrolig begejstret for Steen. Der hersker dog lidt begrebsforvirring blandt børnene..
Olivia tror, at Steen er hendes papfar 😀 
Lucas tror, at Steen er Olivias morfar 😲 og værre endnu, at JEG har født ham!!!! 😲😲😲!

Filippa tror bare han er en farlig trold... 😀

Isabella ved heldigvis godt hvordan det hele hænger sammen 😉

For en god ordens skyld har vi forklaret dem sammenhængen, men lad os nu se om det hænger fast 😀
Her er stærke Steen med tre børn hæftet fast på kroppen.
Stakkels barn

Så fik jeg ENDELIG hevet symaskinen frem fra gemmerne, efter en aaaalt for lang pause.

Denne gang gik det ud over Isabella, som jeg bare MÅTTE prøve at proppe i en diskodragt af egen kreation 😀

Nå men jeg mangler lige at sætte nogle frynser i bunden af toppen, så er den færdig 🙂

Der er masser af rhinstene på, men det kan man ikke se på det lille billede 🤔

Marts 2008
Så var der lige to glade søstre 😀
Marts 2008
Lucas har haft besøg af sine gode ven Peter i dag. Så den har stået på dinosaurer, Pokémon og gameboy...totalt fremmed verden for mig.

Det mærkelige er, at jeg havde regnet med at skulle samle et splittet hjem bagefter, men de havde overhovedet ikke rodet...eller også havde de ryddet op efter sig! Hmmm KAN de det??? 🤨
29. Februar 2008
I dag bliver min mindste lille prut ET HALVT ÅR! Hvor bliver tiden dog af!
Det er sidste gang jeg prøver at have en baby, så det er lidt vemodigt, at hun vokser ud af hænderne på mig med lynets hast

Filøjsen, Filuppi, Bacon, Filimus og Filibum er nogle af de ting hun bliver kaldt. Isabella kalder hende mest for Sveske.

Hun er bare sådan en glad lille pige. Hun har fået to tænder. Hun kan sidde og hun mamamamam når hun er sulten og dadadadadaad når hun leger 😀

Når hun græder, kan der pludselig komme nogle spændende gurglelyde...så bliver der stille, og så skal hun liiige prøve om hun kan lave den lyd igen, og så glemmer hun som regel at hun har grædt 😀

Valentinesday
Vi går ikke op i Valentinesday herhjemme..siger Emil

Men det gør Isabella. Så hun har skrevet et sødt brev og lavet et par øreringe og så var hun ovre og købe en lille blomst til mig og Emil.
Hvor er hun altså søød 🙂
Februar 2008
Fastelavn!

Der gik sport i det, så vi troppede alle op udklædte. Isabella og jeg var hekse, Lucas var ridder (igen igen igen), Olivia var Care Bear og Emil var pirat! 😀

 

Januar 2008
Zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz
Januar 2008
Så blev fætter Tobias 11 år...!!!!
TILLYKKEEEEEEEEE
Januar 2008
Så fik moren lige nyt garn!

Kom hjem til en flok pænt chokerede børn. Isabella spurgte på sin mest diplomatiske måde: Ej mor! Hvorfor har du gjort dét?!

Så måtte jeg jo forklare, at det er sort her til at starte med, men at det bare lige skal vaskes nogle gange, så bliver det mørkebrunt.

Og så svarer hun gudhjælpemig: Kan du så ikke lige gå i bad nu?! 😲
Januar 2008
Lille Smilla..det lille dukkebarn.
Til Olgas 3 års fødselsdag.
TILLYKKEEEEEEEE
5/1 2008
Til Oldebolles fødselsdag 🙂

Hele den pukkelryggede under ét og samme tag 😲
Det var riiiiiiiigtig hyggeligt at se dem allesammen. Og heldigvis er de andre begyndt at yngle legekammerater til mine børn 😀
Olivia og granfætter Oliver batlede om at kysse Filippa.

| Svar

Nyeste kommentarer

10.10 | 19:48

det var ikke mange billeder...

31.08 | 18:10

Kære fili
Et stort tillykke med de 5 år! vildt du allerede er så stor!
Håber du havde en dejlig dag med din skønne familie.
Vi ses på søndag

09.07 | 21:11

Skøn skøn hjemmeside.. Dejlige beretninger om fødslerne og børnene. De er smukke, som deres mor.
Tak for kigget.

Betteskid/tonnie.

03.06 | 11:13

Jeg synes din mave er smuk!!!