Der var 1, der var 2, der var 3, der var 4...
Nytårsaften 07/08
NYTÅRSAFTEEEN

Vi var inviteret hjem til Karina og Keld i deres nye lækre hus i Korsør. Er du gal hvor har de fået meget plads! 😎

Vi var 6 voksne og 10 børn.
Emil fik en ordenlig sæk nytårsgejl gratis i Netto lige inden lukketid, så vi fik rodet deres nye, flot pyntede hus til, i løbet af ca. 3 sekunder med usmageligt pynt 😀

Vi fik den lækreste mad. Hummer og skalddyr med dressing til forret, Oksemørbrad med kartofler, brun sauce og rodfrugtsalat til hovedret og til dessert en kage der smagte af kaffe. Ikke dårligt, når man som jeg, som aldrig har drukket kaffe, er ved at udvikle sig til en regulær kaffemisbruger!

Lucas chokerede selskabet, ved at vise sig at være en habil ballondyrsklovn 😲 På et minut flækker han lige en hund eller et sværd sammen...tror vi skal tjene penge på ham på Strøget til sommer 😎

Efter kl. 24 tog vi lige et slag Singstar..og Keld fik opfundet sin helt egen version af Dancestar! Det kunne han nok godt tjene en skilling på. Måske sammen med Lucas på Strøget 😀

Sjov sjov aften..også for børnene 😀
30. December 07
Her til formiddag ringede Simon og Bettina og spurgte om vi ville med ud og skøjte.
Imponerende at vi, når vi er 100% spontane, alligevel er 2½ timer om at komme ud af døren.
Det skal lige siges at vi stadig lå og fedede den under dynerne da de ringede, men alligevel! 🤨

Det var perfekt vi tog afsted, for det var bare så fedt at få skøjter på igen. Børnene morede sig helt vildt sammen med fætter Mikkel og Mathias.
Selv Lucas, som ellers nægtede hjemmefra! Han var totalt Bambi og kunne dårligt holde balancen i 2 sek. ad gangen, men han VILLE bare lære det og knoklede derud af. Tror det lykkedes ham at stå næsten oprejst i 5 sekunder i træk 😀

Isabella, Mathias og Mikkel var ret gode og Olivia var flad af grin. Og ingen af børnene var bange for at falde, det var det vigtigste 🙂
Filippa sov i al den tid vi var der.

Perfekt dag og dejligt at se familien.

Flere billeder under det nye menupunkt "Jul/nytår 07"

 
Olivia styrede for vildt ;-)
28. December 07
I dag var vi til julefrokost hos Anita og Henrik 🙂 
De diskede op med det helt store og vi var jo i god træning, så vi prøvede ihærdigt at tømme bordet..tror sgu det lykkedes meget godt 😀
Skide hyggeligt ihvertfald.
Olivia og Viggo 3 år.
2. Juledag 2007
2. juledag blev nydt hjemme stille og roligt.
Emil og jeg overraskede børnene ved at lege café. 
Så vi lavede brunch og de lod som om, at de var ude at spise.
Det syntes de var spykosejt (tror jeg nok man siger pt. 🤨)
Resten af dagen blev brugt på at undersøge alt det nye legetøj og æde æde æde.
Desværre havde jeg ikke plads til de 4 måltider jeg havde planlagt. Det var virkelig svagt! 🤒
25. December
Vi blev og overnattede hos mine forældre juleaften, da vi alligevel skulle holde julefrokost hos dem 1. juledag.

Sikke en nat! Filippa fik feber og skreg og Olivia var vist overtræt, for hun vågnede også om natten og hylede. Så vi var kvæstede dagen efter.

Min mor var vist også pænt kvæstet efter at have stået i køkkenet juleaften og oven i købet også skulle igen 1. juledag.

Men det var en rigtig hyggelig dag med lækker mad og pakkeleg 🙂
Filippa tog lige en velfortjent morfar.
Juleaften 2007
JUUULEAFTEN!

Vi tilbragte aftenen hos mine forældre, bedre kendt som mormor og morfar.
Rigtig hyggelig aften med superlækker mad og glade, forventningsfulde børn 🙂
Og fed fed mandelgave!! 😎 bøvs..


Sætter billeder ind under det nye menupunkt "Jul/nytår 07"
Mormor havde pyntet rigtig hyggeligt op.
23. December
Lillejuleaften 🙂

Her til aften kom Steens nabo Karin på besøg med julegaver til børnene 🙂

Lidt efter kom Isabellas og Lucas farmor Birte på besøg 🙂 Hun havde også julegaver med til børnene. Tak for gaven til Olivia også 😘

Og lidt efter igen kom Olivias og Filippas farmor og farfar på besøg 🙂 De havde sørme også julegaver med fra Thailand til os alle.

Det var bare en rigtig dejligt at se dem alle.
Vi havde nået at få alt klar til juleaften, så vi kunne bare slappe af og nyde at have gæster. Det var helt perfekt.


TUSIND TAK FOR DE MEGET LÆKRE GAVER 😘
Farfar og farmor Jørgen og jytte.
22. December 07
Hmm..gad vide hvad nissen så prøver at sige med denne gave 😲

21. December 07
Nissen syntes vist at Filippa har slidt for meget hår af, for der lå en helt ny hårpragt i sokken i morges!


Her til aften fik vi besøg af Isabellas og Lucas faster Jane, som havde deres fætter Jakob på næsten 7 år med.
Det er jo ikke så tit børnene ser dem efter Steen er flyttet til Cuba, så det var hyggeligt de kom 🙂

TUSIND TAK FOR DE FLOTTE GAVER 😘
20. December
Så er børnene raske, men jeg er stadig ikke selv på toppen 😠
Har haft kvalme, hovedpine og været svimmel i 10 dage. Men det er da heldigvis ved at blive bedre.

Børnene blev sat til at lave småkager...de skal trænes op fra start. Jeg har regnet ud, at om 7 år har jeg ingen pligter til jul mere. Så kan børnene overtage, hæ! 😎
Emil måtte selv hente juletræet i år. da 4/6 af os var syge!
19. December
Det kan godt være nisserne er et par hundrede år gamle. Men de spiser godt nok ikke særlig pænt! 😠
3. advent
Så blev jeg også selv syg. Så nu er vi alle 4 piger syge! 😠 🤒
Heldigvis blev Emil hjemme mandag for at tage sig af børnene. For jeg var ikke 5 flade ører værd! Eller, i dag må det vel være en flad 25 øre man ikke er værd?? 🤔
14. December
Besøg af mormor og Mia til lidt julegaveshopping.
Både Isabella, Olivia og Filippa var syge i dag med høj feber, så det var ikke specielt festligt.
Olivia gik omkuld i mormors arme
13. december
Til lucia i børnehave/vuggestuen.
Olivia er slet ikke bange for julemanden. Det havde jeg ellers forventet lidt.
11. December 07
I dag kom Steen og afleverede Isabella og Lucas.
Vi spiste en lææækker culottesteg..det er nemlig ikke så tit Steen får ko på Cuba 😉 
Vi havde en hyggelig aften.
Vi havde aftalt at han kørte inden børnene skulle i seng. For det er meget sværere for dem, når han putter dem den aften de skal sige farvel. Så græder de sig tit i søvn.
Så det var dejligt for børnene at tage afsked uden at blive kede af det denne gang.

Steen havde en ordenlig pose julegaver med til alle børnene. Det var sødt af ham at tænke på Olivia og Filippa også 😘 
Dec. 07
Mia og jeg har en tradition hver december, hvor vi tager en shoppetur og køber de julegaver, som hun skal have hjælp til.
Det er superhyggeligt og jeg håber vi kan fortsætte, efter hun har lært at købe dem selv 😉
9. December 07

Til juletræsfest på Isabellas danseskole.
Isabella (i midten) slæbte rundt på Filippa. Hun ville så gerne vise hende til julemanden.
Det er hendes danselærer Vivi, med de røde bukser. Hun er for sej 😎

8. Dec. 07
Så holdt vi en lille julefrokost med My/Pelle, Monica/Ahmed og Tanja/Jimmie. Vi mødes på skift hos hinanden og voldæder...Emil og jeg havde dog ihærdigt prøvet at sylte dem, men nogle mennesker er bare ikke til at slippe af med.

Så nu gik den ikke længere, så vi måtte overkompensere totalt med en julefrokost.
For Ahmeds skyld lavede vi en ordenlig flæskesteg, det har jeg nemlig hørt var hans livret 😀

Tak for en superhyggelig aften allesammen 😘

DER KOMMER LIDT FLERE BILLEDER UNDER DET NYE MENUPUNKT  "JUL/NYTÅR 07"
 

Ahmed, Monica, Gabriel, Elias, Tanja, Jimmie, My og Pelle.
Dec. 07
Så blev det december
Nissen var så flink at lægge en gave i sokkerne hver morgen til de (u)artige børn!

Olivia forstod vist ikke helt konceptet.
Det er jo meningen man skal vågne tidligere end normalt, SPRINGE ud af sengen og hen for at chekke om der er gave i sokken.
Er der bingo skal man FLÅ papiret af og først falde til ro, når man har fundet ud af, hvad det er for en latterlig lille ting nede fra Tigerbutikken, der gemmer sig bag papiret.

Olivia glemte alt om sokker og gaver. Så jeg måtte selv minde hende om at chekke sokken mens Isabella og Lucas ikke var hjemme.
Når hun så havde været inde og hente gaven, regnede jeg selvfølgelig med at hun åbnede den med det samme. Men nej, hun sad bare og kiggede på den indtil jeg sagde, at hun godt måtte åbne den!
Hvem sagde mærkeligt barn 🤨

25. nov. 07
Så blev det weekenden før 1. advent og vi skulle have lavet dekorationerne klar, inden Isabella og Lucas skulle hjem til Steen i 12 dage fra d. 29. nov.

Afsluttede julehyggen med æbleskiver, som Olivia selvfølgelig nægtede at smage, indtil vi kaldte dem for juleboller!
For tænk nu hvis der havde været noget sundt i!!!! 🤩
23/11 2007

Ja tænk bare..så blev mine forældre sgu gift!!! Efter ca. 35 år sammen! Kender du typen der ikke rider samme dag som de sadler 😀

STORT TILLYKKE!

Ps. min far står op og min mor sidder ned, hir hir
Nov. 07
Moster Mia er bare rigtig god til at danse. Her er hun til turnering efter at have sovet med en millionmilliard fletninger 😀
Mia 10 år
Engang i november..
Jeg kender ikke andre børn end Olivia, som har mindre søvnbehov end os voksne!
Hun har præsteret flere nætter at stå op hhv. kl. 01.30 og 03.30 og sige "Jeg har sovet dejligt", hvorefter hun har sat sig i en sækkestol foran et slukket tv og faldet i søvn!
Frk. stædig
21/10 2007
Så fik jeg endelig skåret græskarhovedet ud..den blev ikke særlig uhyggelig at se på..nærmere lidt skadefro..
Jeg havde også købt lidt edderkopper, som jeg ville have proppet i maden, så børnene kunne få sig en forskrækkelse og Emil og jeg et billigt grin 😀 Men fandt frem til, at der nok ikke ville være den store chance for, at de ville spise noget så 🤒

Nå men fik da ristet kernerne og de gik som forventet rent ind hos Isabella.
Men det var rigtig hyggeligt med lidt uhygge 🤨
20/10 2007
Det er så hvad Olivia beskæftiger sig med, når man vender ryggen til et øjeblik.
Hun har en regulær sko/støvle fetish!
EFTERÅRSFERIE
Så startede efterårsferien, og vi har lavet en masse, så jeg laver lige et menupunkt med billeder af alle de ture vi har været på. Det kommer til at hedde...ja du gætter det aldrig..ta daaaa: "EFTERÅRSFERIE!" 😉
7/10 2007
I dag havde kusine Anna fødselsdag HURRRAAAAAA 5 ÅR TILLYKKEEEEE.
Vi havde igen en super dejlig dag i godt selskab og skøn skøn kage (yep...er nødt til at spise konstant når jeg alligevel sidder og ammer konstant 😀).
6/10 2007
I dag har vi været til fætter Mikkels 6 års fødselsdag HURRRRAAA TILLYKKEEE.
Skøn dag med HELT FANTASTISK MAD i rigtig dejligt selskab.
Fik ikke taget billede af fødselsdagsbarnet, ØV.
Mikkel og Mathias har den sejeste Mercer, med lyssignal til og det hele.
26/9 2007
HURRAAAAA Så blev Lille O 2 år  Hun havde en helt igennem dejlig dag. Billeder under menupunktet "Olivia 2 år" 🙂
25/9 2007
Så fødte Mary lille William  JUBIIIIIIII

Var ude og se den smukke dreng dagen efter (på Olivias fødselsdag). Det var helt fantastsk at være på barselsbesøg så kort tid efter jeg selv fødte 🙂
Selvom der kun er 4 uger imellem ham og Filippa, og han var 700 gram større ved fødslen, er hun allerede vokset så meget at der var temmelig meget forskel på størrelsen på de to.

Isabellas veninde Sabrina, og hendes mor Marianne har været forbi og se Filippa. De havde en rigtig sød lille tunika med til hende. Tusind tak 😘
De tog Isabella med hjem for at lege, så de havde en super hyggelig dag.

19/9 2007
I DAG ER DET PETERS FØDSELSDAG HURRA HURRA HURRAAAAAA

I dagens anledning havde Peter bestilt en KÆMPE lagkage med et ganske flatterende billede af sig selv..må sige det klæder ham med let anspændt ansigtsmuskulatur 😀
22/9 2007
Så kom morfar hjem fra Tyrkiet og kunne hilse på sit lille nye barnebarn for første gang. Spændende at se hvor mange måneder der går denne gang, før han finder ud af, om Filippa er en dreng eller en pige 😀
Fredag d. 21/9 2007
I dag har Filippa haft besøg af sundhedsplejersken for 2. gang, 23 dage gammel.

Hun vejer nu 4700 gram og er 57 cm!!
Dvs at hun har taget 1200 gram på, hvilket svarer til 52 gram om dagen 😀 og er vokset 6 cm! Hvordan pokker kan det gå så stærkt 😲

Senere kom Mary og Romeo. Der var blokade i børnehaven, så drengene kunne lige så godt benytte fridagen med at lege. Skide hyggeligt og vi fik ønsket Mary god fødsel. Det er sgu spændende. Hun skal have ks på tirsdag!
De havde en sød bog med til Filippa. Den ser sgu herlig ud. Tusind tak 😘
Tirsdag d. 18/9 2007
Den her lille ekstraseng som vi har fået lov at låne af min kusine, er en genial opfindelse! Vores seng er jo ikke verdens største, og Olivia kan stadig finde på at komme ind til os om natten, så i det mindste behøver jeg ikke at frygte at få lagt mig oven på Filippa, smaaaaaart.
Jeg ligger SÅ meget bedre når hun ligger ude i siden på den måde, og alligevel er hun lige ved hånden 😀
Mandag d. 17/9 2007
Så fik vi lige fanget noget der minder om et smil på kameraet
Filippa 19 dage
Lør. 15/9 2007
I går var Lucas hos ørelægen. Væsken på ørerne er væk, så der er ingen grund til dræn. Så vi skal bare komme igen hvis det bliver værre.

I går lykkedes det mig også at lægge Olivia uden at ligge hos hende. Hun beklagede sig lidt, men jeg sagde at jeg ville kigge til hende 2 min efter, hvilket jeg gjorde. Så peb hun lidt igen, men da jeg sagde at jeg igen ville kigge til hende om lidt, accepterede hun og faldt i søvn ret hurtigt  Hold k... hvor har vi pludselig meget aften. Det er også fantastisk heldigt at Filippa sover kl. 20!  

Både Emil og jeg havde jo frygtet scenariet med, at jeg skulle amme Filippa hele aftenen, mens Emil måtte ligge inde hos Olivia til kl. 21.30. Så det har flasket sig bedre end vi turde håbe. Vi håber det holder!!!!!!!!!!!!
Tøsebillede. Olivia, Filippa og Isabella.
Tors. 13/9 2007
BØØØØØØØØØØØØLGE til MIIIIIIIGGG!

Har været alene hjemme med børnene her til aften mens Emil var til basket, og jeg skulle for første gang selv lægge alle 4 børn.
Puha stress mellem kl. 19 og 19.45 hvor Filippa bare ville spise, spise og spise. Imellem hendes måltider fik jeg børstet de andres tænder og givet dem nattøj på. Det var ærlig talt noget besværligt og stressende. Men kl. 20 faldt Filippa i søvn og så fik jeg lagt de andre i seng.
Normalt skal en af os ligge i en TIME med Olivia før hun sover. Men denne gang prøvede jeg bare at lade som ingenting og putte hende som de andre, med hendes nye elskede Tinky Winky. Så lagde hun sig bare om på siden. 5 min. efter peb hun lidt og jeg gik ind og puttede hende igen. Så faldt hun i søvn uden brok!

Kl. 20.20 sov ALLE 4 BØRN!!!!! Det tror jeg ikke engang vi nogensinde har prøvet bare med 3 børn, fordi Olivia altid har været 100 år om at falde i søvn. hun er jo dybt afhængig af at nulre vores ører!
Og så endda første gang jeg var alene med dem.

Jeg stikker lige ned efter en medalje...
12/9 2007
Lige et fællesbillede..Af Steen, Weena, Isabella og Lucas inden sengetid.
12/9 2007
Så er Filippa 14 dage gammel allerede, så nu starter vi et nyt kapitel i dagbogen 🙂

I går kom Isabella og Lucas hjem, efter 12 dage hos Steen og Weena.
Vi havde aftalt at de alle spiste her, eftersom det var sidste aften Steen og Weena var i DK i denne omgang. I dag er de taget videre mod Paris i bil, så W kan få set noget af Tyskland og Holland på vejen 🙂

Nå men det var rigtig hyggeligt i går. Vi syntes at Weena skulle have noget dansk mad, så vi havde lavet frikadeller, hakkebøffer og helstegt svinemørbrad, med stegte champignons og bløde løg, kartofler og salat. Det var der ingen klager over 😉 Vi fandt også lige ud af, at Olivia er ret vild med frikadeller. Det laver jeg jo ellers aldrig (kan ikke klare lugten af frikadeller i køleskabet 🤒), men det kunne være jeg skulle begynde på det.

Det var interessant at høre, hvad Weena havde syntes om Danmark. Hun var specielt overrasket over at her er så grønt og at vi er gode til at holde det pænt her, med alle de grønne arealer, træer og blomster rundt omkring. Hun havde forventet en grå by, med grå himmel, og ja, selvom her ER koldt sammenlignet med Cuba, var det altså ikke lige så slemt, som hun havde frygtet. Hun opdagede endda at himlen er blå..oppe over skyerne 😀
Hun synes også at danskerne virker meget venligere overfor hinanden end cubanerne. Hun siger at cubanere har spidse albuer og gerne tromler andre, for selv at komme frem.

Isabella og Lucas havde svært ved at sige farvel. De kom lige sent nok i seng og Lucas græd sig i søvn, fordi hans far skulle rejse igen  Øv hvor synd.
Isabella var også ked, men hendes bekymring gik mere på fremtiden, fx. om hun nogensinde vil få Weena at se igen, men selvfølgelig også fordi der nu går 11 uger før Steen kommer igen 😥

Olivia 23 mdr., Lucas 5 år, Filippa 13 dage, Isabella 7 år.

| Svar

Nyeste kommentarer

10.10 | 19:48

det var ikke mange billeder...

31.08 | 18:10

Kære fili
Et stort tillykke med de 5 år! vildt du allerede er så stor!
Håber du havde en dejlig dag med din skønne familie.
Vi ses på søndag

09.07 | 21:11

Skøn skøn hjemmeside.. Dejlige beretninger om fødslerne og børnene. De er smukke, som deres mor.
Tak for kigget.

Betteskid/tonnie.

03.06 | 11:13

Jeg synes din mave er smuk!!!